Samsung giver bedre garanti

Børst tænder klogere

(Foto: Colgate)

Først kom de elektriske tandbørster, som skulle spare tid og gøre den daglige tandpudsning mindre fysisk anstrengende.

Så kom for nogle år siden også de smarte tandbørster. De kombinerede elbørsten med en app på mobiltelefonen, hvor man kan tjekke, om tandrengøringen er gjort grundig nok.

Mens elektriske tandbørster i dag findes i de fleste danske hjem, er de smarte varianter ikke slået rigtigt an.

Lidt mærkeligt, for mange af deres features er rigtigt smarte. Desuden fås flere af dem med integrerede spil, som skal lokke børn til at pudse tænder mere grundigt ved hjælp af leg og konkurrencer.

Formentlig har det været den høje pris, som har forhindret de smarte tandbørster i at blive et hit. 1.000 kroner eller mere er mange penge at betale, når hvert familie-medlem skal have sin egen.

(Foto: Colgate)

Colgate går nu ud med en ”prisbasker”. Tandpasta gigantens nye ”Hum by Colgate” tandbørste koster kun mellem 50 og 70 US dollars. Det svarer til 320 og 450 kroner. De officielle danske priser kendes endnu ikke.

Ligesom Colgates “gamle” og dobbelt så dyre E1 tandbørste er den nye Hum udstyret med en masse sensorer:

Der er f.eks. et gyroskop, der tjekker tandbørstens position i brugerens mund. Et accelerometer holder så øje med hastighed og børstens generelle bevægelser.

Via en app og flere ekstra sensorer registrerer Hum by Colgate f.eks, hvor ofte man børster tænder, hvor længe og hvor grundigt.

Tandbørsten skal således kunne så alarm, hvis man ikke kommer hele gebisset rundt – og hvilke tænder man har glemt.

I den forbindelse kommer app’ens kunstige intelligens ind i billedet. Den lærer automatisk sin brugers vaner – og især uvaner – og kan derefter tilbyde en ”guided tandbørstning-”

(Foto: Colgate)

Den kan f.eks. give instruktioner i at børste sine tænder på en anden måde, end man er vant til. Måske zone-vis eller ved at give besked om at dreje børsen 45 grader for at komme bedre ind til alle bisserne.

Efter tandbørstningen får man en karakter på mobiltelefonens skærm. Hvis man vil opnå en score tæt på 100 procent, skal man børste i mindst tre minutter. Det er noget længere, end de fleste danskere gør.

Man behøver heldigvis ikke at have sin smartphone med i badeværelset til hver omgang tandbørstning. Hum indeholder sin egen hukommelse og kan synkronisere trådløst med app’en via Bluetooth, når de igen står tæt på hinanden.

Hum by Colgate fås i tre farver – grøn, lilla og blå – og ventes introduceret på det amerikanske marked i løbet af september. Om og hvornår den kommer til Danmark, vides ikke lige nu.

I USA skal bl.a. Amazon sælge den smarte tandbørste. Mere overraskende er, at Apple også sakal. Hum by Colgate er nemlig kompatibel med Apples ResearcKit app.

Den billigste variant kører med almindelige batterier og koster 50 dollars. Noget mere smart er den dyre udgaver til 70 dollars, fordi den bruger et gen-opladeligt batteri….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung giver bedre garanti