Wi-Fi under vand?

Denne projektor er virkelig handy

Video-projektorer er måske ikke det mest udbredte produkt, hvis man ser bort fra firmaers mødelokaler, skoler og universiteter.

Projektorer kan imidlertid være rigtigt praktiske. Især når de er så små som LG’s nye Cinebeam PH30N, der er så lille, at man kan have den i sin hånd. Desuden er den batteridrevet.

Det betyder, at man have LG-nyheden med sig overalt. Ned i gården for at vise tegnefilm til hele flokken af børn eller fodbold til dem, der sidder og soler sig dernede.

(Foto: LG)

Man kan også tage projektoren med til fest, på camping, ud til kunder osv. Bare der er en hvid væg til rådighed. Så kan LG’s Cinebeam i mini-udgave blæse billedet op i 100 tommers format. Projektoren selv behøver kun at stå tre meter fra skærmen.

Til gengæld skal man ikke forvente, at man kan se billederne i den nyeste 4K kvalitet. Med 250 lumens er lysstyrken heller ikke imponerende, så brug ikke projektoren i direkte sollys. Det er de kompromis’er, man må sluge, når apparatet skal være lille og let og køre på batteri.

LG PH30N nøjes med at vise sit indhold i HD format. Det vil sige med 1.280 gange 720 punkter. Batteriet klarer to timer på en opladning, hvilket ikke er nok til en helaftens-film. Så sørg for at have en stikkontakt eller en powerbank i nærheden.

Men derudover kan man uden tvivl have masser af sjov med den nye Cinebeam. Indholdet henter man ind via USB-kabel fra f.eks. smartphone, tablet, laptop eller en USB-nøgle. Højttalere er indbygget, og ellers kan man koble en ekstra på via ledning. Desværre ikke trådløst med Bluetooth.

(Foto: LG)

LG bruger en LED-lampe i sin handy projektor. Den har en levetid på 30.000 timer, hvilket svarer til otte timers drift hver eneste dag i 10 år. Det er der næppe nogen, som udsætter sit udstyr for.

LG ser ikke ud til at markedsføre projektorer på det danske marked for øjeblikket. Den sydkoreanske elektronik-kæmpe vil hellere sælge tv, varmepumper og hårde hvidevarer på vores kanter.

Jeg kan derfor ikke fortælle noget om en eventuel dansk pris på den søde lille projektor. På det amerikanske marked koster Cinebeam PH30N knap 400 dollars. Det svarer til ca. 2.700 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: LG)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wi-Fi under vand?