Hvem spiser mon mest kød?

Flot Sony lyd for motionister

Sony har et sæt trådløse øretelefoner i den absolutte topklasse – både med hensyn til lydkvalitet og pris. Desværre er Sony WF-1000XM3 også ret sarte, hvorfor man næppe drister at tage dem på til udendørs aktiviteter som sport, motion, sejlads eller leg.

Heldigvis har Sony tænkt på dette store publikum, der for nylig er vågnet op af vinter-dvalen og nu er bevæger sig i fulde omdrejninger i sol og nogenlunde varmegrader.

Det sporty folkefærd kan se frem til Sonys nye trådløse WF-SP800N øretelefoner, der dukker op i danske butikker fra juli. 800N modellen har arvet mange af sin kostbare storebrors kvaliteter, men er pakket mere hårdført ind.

(Foto: Sony)

Desuden har de nye Sony øretelefoner fået “vinger” på, så de sidder bedre fast på ørerne, når brugeren bevæger sig mere voldsomt end at gå fra lænestolen til køleskab eller omvendt.

På samme tid har Sony designet WF-SP800N ret diskret. De fås i sort, hvid og blå og lyser ikke langt væk af sports-øretelefoner som mange af deres konkurrenter. Deres gule, orange og røde kulører er måske ikke lige det helt rigtige til et pænt kontor.

De nye øretelefoner har bl.a. fået den dyre models Extra Bass teknologi og Adaptive Sound Control, der automatisk justerer lydtryk og tone-balance til de omgivelser, man bærer dem i. På WF-SP800N er mulighederne dog større og mere praktiske.

(Foto: Sony)

Hvor man på flere andre Sony øre- og hovedtelefoner kan lade Adaptive Sound Control skifte mellem de faste indstillinger Walking, Waiting, Running og Traveling, kan man på WF-SP800N anvise disse opsætninger til bestemte geografiske steder.

I praksis kan øretelefonerne så ændre lydniveau og bastryk automatisk efter, om man er hjemme i dagligstuen, på cykel, i s-tog, i fitness studiet eller er ude at løbe. WF-SP800N føler selv, hvor man er og, hvad man laver.

Sony kan foreslå en indstilling af toner og lydstyrke for hver enkelt af de fire ”modes”, men selvfølgelig kan man også selv gøre det via Sonys app til hovedtelefoner. Her fin-justerer man også WF-SP800N’s indbyggede aktive støjreduktion (ANC).

Sonys nye øretelefoner er vand- og støvtætte efter IP55 standarden. (Foto: Sony)

Som på mange andre trådløse øretelefoner kan man betjene Sony WF-SP800N via tryk på selve øretelefoner, håndbevægelser foran dem eller via en app på mobiltelefonen.

Desuden fungerer Sony nyheden med de digitale assistenter Amazon Alexa og Google Assistant, der forstår stemme-kommandoer.

De trådløse øretelefoner skal kunne 13 timer på en batteri-opladning – ni timer med støjreduktionen tændt. Via en ”quick charge” funktion kan man redde sig en times musik på kun 10 minutters ladetid.

(Foto: Sony)

Da  skal kunne bruges udendørs, er de vand- og støvtætte efter IP55 standarden, Med andre ord kan de tåle både regn, vandpjask, sved og lidt småsnavs.

Den eksakte danske pris kender Sony ikke endnu, men ude i Europa skal de sporty nye øretelefoner koste 200 euro. Det vil sige omkring de 1.500 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Sony)

(Foto: Sony)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem spiser mon mest kød?