Facebook slår igen mod Zoom

Hatten holder den sociale afstand

Bliver I også nogle gange irriterede over, at jeres medmennesker ikke overholder de påbudte afstande mellem personer?

De ignorerer f.eks. ikke de fine afstands-striber, som supermarkeder har lavet foran kasserne. Det er jo så nemt at smutte ind fra siden og så spare et par pladser i køen.

Eller de kommer masende ind i s-toget og sætter sig enten lige foran eller lige bagved en, selvom resten af vognen er helt tom?

(Foto: StupotMcDoodlepip)

OK – vi kan naturligvis også selv falde i og ikke holde afstanden korrekt. Det kan være ret svært, når man går på et fortov uden ensretning.

YouTuberen StupotMcDoodlepip har det helt rigtige værktøj til denne mærkelige tid i verden, hvor ordene ”social distancing” er blevet hvermands eje. Mon ikke begrebet ryger direkte ind på førstepladsen, når årets ord 2020 skal vælges?

Den populære vlogger – nok et nyt ord, man skal kende – har nemlig udviklet verdens første Social Distancing Laser Hat. Man kan sagtens bygge den selv, hvis man er lidt fiks på fingrene. Tid har de fleste jo nok af, mens de sidder isoleret derhjemme.

Den Georg Gearløs-lignende hat tegner en rød laserstråle cirkel præcist to meter omkring den person, der bærer hoved-udsmykningen. Måske den ligefrem passer i stil sammen med den mund-beskyttelse, som nogle politikere ønsker, at vi bærer i f.eks. toge, busser, fly og butikker.

StupotMcDoodlepip har bygget den sociale laser-hat af stumper, han har printet ud i 3D. Dertil kommer en lille elektrommotor og en 1 mW Class 1 laser-pointer. Motoren kører laseren rundt med en hastighed, sådan at en lysende ring vil være tydelig hele tiden omkring personen med hatten eller hjelmen på.

Byggevejledningen ligger på StupotMcDoodlepip’s YouTube kanal. Lister over komponenter og tegninger til de dele, der skal printes i 3D, hentes på Thingiverse her….

(Indledningsfoto til artiklen: StupotMcDoodlepip / YouTube)

(Foto: StupotMcDoodlepip)

Corona hatten bygges af flere dele,, som kræver adgang til en 3D printer. (Foto: StupotMcDoodlepip)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook slår igen mod Zoom