Google dropper desserterne

Bose bliver mere handy

Markedet for små trådløse højttalere synes nærmest uendelig stort. Udvalget af smarte bokse, der reagerer på stemmestyrede kommandoer, er nærmest uendelig stort. Højttalerne med indbyggede mikrofoner fungerer da også både som håndfri telefoner og som hjemmets central for tingenes internet.

Sammen med bl.a. Google, Amazon og Apple selv har Bose længe været en af de førende fabrikanter af Bluetooth højttalere. Det amerikanske mærke trækker på over 50 års erfaring med at bygge (ofte utraditionelle) Hi-Fi højttalere.

Den nyeste kreation fra Bose hedder ganske enkelt Portable Home Speaker. Den ser også forholdsvis almindelig ud i sit cylinder design. Men det er så også det eneste normale. Den nye Bose kan nemlig mere end de fleste andre på markedet.

Først og fremmest kan Bose Portable Home Speaker bygge bro mellem flere forskellige talesystemer. Højttaleren fungerer nemlig både med Google Assistent og Amazons Alexa. Dermed dækker den klart størstedelen af markedet.

God idé, for indtil nu har købere af “smarte” højttalere været bundet ind af ét øko-system – enten Googles, Amazons, Apples, Microsofts eller Samsungs.

Den nye Bose kommer samtidig med både Bluetooth og Wi-Fi. Det gør den mere fleksibel end flertallet. Den har også Spotify Connect og AirPlay 2, så den kan spille sammen med Apple gadges som f.eks. iPhones.

Indendørs i den 19 centimeter høje og 1,2 kilo lette højttaler sidder en aktiv fuldtone enheder og tre passive ”radiators”, der svinger med og forstærker lydbilledet. Bose kalder konstruktionen for en “proprietary deflector”.

Resultatet er, at Bose højttaleren udstråler musikken 360 grader rundt. Ovenikøbet med et fornuftigt stereo-billede, selvom den spille solo. Det har Bose opnået ved at trylle lidt med den digitale lyd, der sendes via en indbygget Digital Sound Processor (DSP).

Fra næste år vil Bose have en opdatering klar, som gør det muligt at parre to eller flere Portable Home Speakers med hinanden. Så vil man også bruge højttalerne i et multi-channel set-up. Det hele styres fra Bose’ Music app til mobilen eller tabletten. Via den kan man også forbinde den nye boks med andre trådløse Bose højttalere.

Bose’ store erfaring skinner også igennem i betjeningen af den nye højttaler. Modsat mange andre kan man f.eks. dæmpe eller slukke helt for mikrofonerne. Så kan ingen ude fra nettet lytte med på, hvad der tales om i lokalet. Faktisk kobler Bose helt strømmen fra mikrofonen. Godt for at undgå alle risici for medhør fra hackere, Googles eller Amazons side.

Endelig skal jeg huske at fortælle, at Bose højttaleren er (nogenlunde) vandtæt efter IPX4 skalaen, og den kan køre helt op til 12 timer på en batteri opladning. Højttaleren er forsynet med et standard USB-C stik. Som ekstraudstyr kan man købe en lille docking station, der samtidig fungerer som oplader.

Bose’ nye Portable Home Speaker kommer pakket ind i anodiseret aluminium, der fås i enten sølv eller sort. I USA kommer den på markedet fra den 19. september til priser fra 349 USD eller ca.   2.400 kroner. Ikke helt billigt. Hvad den skal koste i Danmark, er endnu ikke offentliggjort….

(Alle fotos: Bose)

 

Betjeningen foregår enten via app eller knapper i toppen af Bose højttaleren. Mwget praktisk kan man koble den smarte højttalers mikrofoner helt fra, så folk ude fra internet ikke kan lytte med på, hvad der bliver sagt i stuen.

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google dropper desserterne