Snapdragon 855 får et Plus oveni

50 år efter Apollo 11

Den 21. juli dansk tid – den 20. efter amerikansk dato – var amerikanerne Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der satte en fod på månen. Det var for 50 år siden.

Siden har 10 yderligere Apollo astronauter være en tur forbi månen for at tage sig en gåtur på jordens nærmeste drabant, der flyver mellem 363.000 og 405.000 kilometer over os. Det sidste menneske var deroppe i 1972.

50 år senere ser kapløbet til månen ud til at speede op igen. Flere lande har ambitioner om at sende bemandede ekspeditioner derop, og det samme har også et par private virksomheder. Den meget omtalte rum-turisme kunne nemlig passende begynde med en mission til månen.

Mange mener, at Kina er tættest på. I 2013 og i januar 2019 lykkedes det for kineserne at lande ubemandede Chang’e fartøjer på månen. Det næste logiske skridt ville så være en Chang’e 5 eller 6 med mennesker ombord. Måske ligefrem verdens første kvinde på månen.

Månen har haft fred i flere årtier. Nu er kapløbet om at sende rumskibe derop accellereret voldsomt.

USA selv har længe sigtet mere efter at besøge mod Mars. I hvert fald når det gælder NASA. Nu har der jo været 12 amerikanere på månen, så den kender vi godt – og der står allerede adskillige Stars & Stripes flag deroppe.

Den næste ubemandede landing på månen bliver sikkert Indiens Chandrayaan-2, som har været forsinket flere gange. Inderne lover dog, at det bliver i 2019 – og der vil være et måne-køretøj med ombord.

Dermed overhaler Indien rivalerne fra Israel. I april mislykkedes det for det israelske firma SpaceIL at lande et rumfartøj på månen.

Inden længe får Indien og Israel så følgeskab af tre private firmaer fra USA. Det er Astrobotic, OrbitBeyond og Intuitive Machines, der alle vil lande egne rumskibe på månen senest i 2024.

I næste weekend for 50 år siden var Neil Armstrong og Buzz Aldrin de første mennesker, der satte fodaftryk på månen.

Det vil så være i konkurrence med NASA, som præsident Trump gerne ser ankomme på månen inden da med de nye Artemis 3 og 4 missioner.

Endelig sigter Elon Musk – ham med Tesla elbilerne – efter at sende en SpaceX raket til månen i 2023. Ombord skal være en japansk milliardær og seks kunstnere, som han har inviteret med.

Det hele kunne minde om det rumkapløb, som USA og Rusland udkæmpede i 1950’erne og 60’erne. Blot er der mange flere rivaler på banen. Prøv at tjekke infografikken fra analyse-firmaet Statista nederst i denne artikel.

Rusland – eller Sovjetunionen som det hed dengang – sendte den første satellit i kredsløb om jorden. Russerne var også først med de første dyr i universet og det første menneske.

50-året for det første menneske på månen bliver fejret på mange måder. Bl.a. har NASA udviklet en særlig kabine-kuffert til rumalderen sammen med bagage specialisten Horizn Studios. NASA kufferten kan købes fra den 19. juli. Se mere her: http://trendsandtravel.dk/er-din-bagage-klar-til-en-rumrejse/

Det var den legendariske Jurij Gagarin, der bl.a. besøgte Danmark og drak håndbajere med værfts-arbejdere på Burmeister & Wain. Det var, efter Gagarin var returneret velbeholdent til jord-overfladen.

I 1961 satte præsident John F. Kennedy som mål, at USA skulle sende den første mand til månen. Det lykkedes, som vi alle ved, otte år senere. I næste weekend for 50 år siden.

En helt anden detalje er, at månen kun skal kunne bruges til fredelige formål. Eller?

I 1979 vedtog FN nemlig den såkaldte Moon Treaty, som skulle forhindre misbrug af månen. Den aftale er siden ikke blevet underskrevet af nogen lande – bortset fra tre i Europa. Østrig, Belgien og Holland….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snapdragon 855 får et Plus oveni