Plastik i vores ferskvand

Første toaster til computer spillere

Razer navnet er mest kendt hos gamer-folket. De mange tusinde mennesker, der sidder i timevis foran en computerskærm med al koncentration samlet omkring det seneste nye spil. De dygtigste af disse især unge ender som professionelle e-sport folk.

Razer går ind på en helt anden boldgade. Firmaet sætter nu en brødrister til salg side om side med computermus, gamer-stole, tastaturer, laptops og spil-fokuserede mobiltelefoner.

Razer Toaster var egentlig en aprilsnar, som firmaet brugte flere år i træk. Ideen blev bare taget seriøst af Razers fans verden over, der lavede en ”Give us the Razer Toaster” side på Facebook.

Razer svarede igen, at de ville sætte toasteren i produktion, hvis den fik over en million Likes på Facebook. Et tal, som Razers ledelse ikke drømte om, at den ville opnå.

Nu fem år senere er den ene million Likes nået. Facebook siden har næsten 45.000 følgere, og hver enkelt foreslået Razer tattoo har fået over 100.000. Tattoos er det mønster eller logo, som toasteren brænder i det ristede brød.

Da Razer holder sine aftaler, er det nu officielt, at den oprindelige aprilsnar bliver sat i storproduktion. Hvis der virkeligt er en million mennesker verden over, som gerne vil have i brødrister i sort gamer design, er det en fin forretning for Razer.

Nogle af de mest inkarnerede Razer fans har ladet forslag til toast motiver tatovere på deres krop. Kan man virkelig blive så vild med ristet brød?

Razer bruger nu sin Projekt Breadwinner hjemmeside – det er det andet navn for Razer Toaster – til at lade fans foreslå, hvad brødristeren skal kunne. Ud over altså at lave toast.

Blandt forslagene er USB-porte til at lade mobilen op, mens man rister brød. Eller trådløs alarm i computerspillene, når brødet er brændt færdig. Eller er PopUp Projectile Delivery System eller et app-styret Razer IntelliToast print system.

Razer undlader dog at sætte dato og pris på verdens første brødrister til e-sportsfolk. Kun siger Razer, at toasteren altså kommer….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plastik i vores ferskvand