Hele vejen rundt om Netflix

Jurassic som hyggelampe

Der er en ny dinosaur film over os. I biograferne altså. Ikke siden den første ”Jurassic World” film fra for 25 år siden har interessen for at se fortids-uhyrer på det store lærred været så stor som nu.

Efter de to første uger i amerikanske biografer har den nye ”Jurassic World: Fallen Kingdom” tjent 265 millioner USD ind i billet-indtægter, og på verdensbasis er det en milliard dollars.

Derfor må det vel være på sin plads at få lidt dino-atmosfære i sit hjem eller på sit kontor. Ikke i skikkelse af noget pjanket merchandise som en snappende t-rex. Næhhh – hvad med en ægte Raptor designer lamper, der ligefrem pynter i møblementet?

Den skægge lampe er skabt af udnDesign i Taiwan, der har ladet sig inspirere af de snu og grådige velociraptors fra ”Jurassic Park”. Heldigvis er Raptor Lamp 2.0 ikke nær så forslugen som sine forbilleder. Den bruger små LED-pærer i sit åbne gab, der bruger meget lidt strøm.

Lysstyrken kan man justere ved at åbne eller lukke uhyrets gab mere eller mindre. Man kan sågar skifte mellem direkte lys og hyggeligt ambient lys – hvis man selvfølgelig synes, man kan hygge sig i selskab med et rovdyr fra fortiden.

Lampen er forsynet med syv beslag, så man kan justere dens krop på alle mulige måder. Gøre Raptor lyset højere eller lavere, fladere eller placere lampen i en mere eller mindre truende stilling.

Oldtid møder nutid. Dino-lampen har en smartphone oplader i foden.

Raptor Lamp er fremstillet af aluminium og hårdført ABS plastik. Den står på en solid fod, der samtidig kan fungere som oplader til ens mobiltelefon. Et passende USB-stik sidder på siden, selvom kombinationen af et utyske fra fortiden med et nyt fra nutiden ikke virker helt logisk.

Never mind. Raptor lampen kan købes og placeres som praktisk lysgiver mange steder i boligen – på skrivebordet, i reolen, på sofabordet, i børneværelset, sovekammeret osv. Lampen fås i farve kombinationerne rød og gylden, hvis og rosa guld eller blank og mat sort.

Rator Lamp 2.0 kan i øjeblikket forudbestilles via iværksætter portalen Indiegogo til priser fra 119 USD eller ca. 780 kroner. Levering skal være klar i god tid inden juleaften….

https://www.youtube.com/watch?v=LlihCu7RAf4%20

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hele vejen rundt om Netflix