Lyt til musik som Mr. Spock

EarthNow giver et globalt overblik

Jeg synes altid, at det er fascinerende at se dokumentar film på tv, hvor man kan se flotte og ofte knivskarpe billeder af fjerne dele af vores jord – eller måske hele planeten på én gang.

Tager man en tur i Københavns Planetarium, kan man få samme oplevelse i en endnu mere forrygende udgave, men hvad hvis man nu gerne vil se, hvad der sker på Jorden her og nu. Just præcist i dette sekund?

Inden længe vil det være muligt via internet og en nystartet billedtjeneste, som selveste Bill Gates fra Microsoft er gået sammen med Airbus, amerikanske Intellectual Ventures og det japanske teleselskab Softbank om.

EarthNow vil sende en snes små satellitter op i omløb om jorden. De har digitale video kameraer ombord og kan vise ”live” billeder fra et hvilken som helst sted på kloden med maksimalt et sekunds forsinkelse.

EarthNow skal i første række servicere kunder i regeringer, universiteter og større virksomheder, men man afviser ikke, at privatpersoner også vil kunne koble sig på serverne og se med fra deres mobiltelefon, laptop eller tv-apparat.

EarthNows satellitter vil f.eks. kunne levere værdifuld information om storme, natur katastrofer, voldelige konflikter, illegalt fiskeri på havene – for blot at nævne nogle få.

Det bliver en kostbar affære at bygge satellit netværket op. Ifølge pressemeddelelsen fra Earthnow vil hver satellit indeholder mere elektronik og mere processor power end alle andre kommercielle satellitter i rummet tilsammen.

EarthNow fortæller ikke noget om, hvordan man vil løse energiproblemet. Sandsynligvis med store solpaneler. Video optagelser og billedcomputere, der kan komprimere ”live” billeder er altså noget, som kræver meget strøm. Det samme gælder sendere, der kan transmittere billeder i høj kvalitet og uden forsinkelser.

Airbus skal bygge satellitterne på sine fabrikker i Florida og i Toulouse. Sidstnævnte er også Airbus hovedsæde, hvor bl.a. det gigantiske A380 passagerfly bliver fabrikeret.

Hvor meget der skal investeres, før EarthNow går i luften – bogstaveligt talt – fremgår heller ikke af den første præsentation. Men når man ser den kaliber af investorer, der står bag, bliver det nok en sum, der kan få de fleste finansministre til at svede….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyt til musik som Mr. Spock