Casio ur ved altid, hvor du er

iPhones tjener alle penge

Det er ikke nogen hemmelighed, at Apple er den eneste af verdens store smartphone fabrikanter, der har formålet at tjene gode penge på sine mobiltelefoner.

Mens Apple på grund af sine høje priser kan holde en meget fornuftig profit margin, kæmper fabrikanterne fra Android lejren med overhovedet at tjene penge på deres smartphones.

Denne kendsgerning er netop blevet bekræftet, hvor analysefirmaet Counterpoint har offentliggjort detaljerede salgstal for smartphones i fjerde kvartal af 2017.

De afslører bl.a, at Apples nye iPhone X, der kom på markedet i november, står for 35 pct. af al overskuddet på smartphones i sidste års tre afsluttende måneder. Det er over 1/3 af mobiltelefon indtægterne i hele verden.

I det hele taget sidder Apple tungt og fast på alle de smartphones, man åbenbart kan tjene penge på. Først nede på den globale sjetteplads finder man en mobil, der ikke er en iPhone. Nemlig Samsungs Galaxy Note 8.

Det er markant at se i Counterpoints Top-10, at der ikke optræder en eneste smartphone fra Kina. Otte af ti telefoner er Apples. Det er næsten som at se salgslisterne fra Danmark, hvor iPhone er næsten lige så dominerende.

Counterpoint måler løbende priser på smartphone reservedele og kan ud fra disse data kalkulere sig frem til, hvad en smartphone koster at lave – og hvad mærker som Apple, Samsung, Huawei, HTC osv tjener på at sælge telefonen.

Her er nogle andre fakta om smartphone salget i fjerde kvartal af 2017:

  • De 10 mest populære smartphones stod for 90 pct. af mobilbranchens overskud
  • iPhone X havde kun to måneder til at erobre førstepladsen. Alle andre telefoner på listen viser omsætning for tre måneder.
  • 2-3 år gamle Apple telefoner genererer mere profit end meget nyere Android mobiler.
  • 8 af verdens 10 bedst indtjenende mobiler er iPhones

Counterpoint har fulgt hundreder af forskellige smartphones fra snesevis af fabrikanter. Top-10 listen fortæller dog sin egen historie: Apple og Samsung styrer spillet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Casio ur ved altid, hvor du er