Leg Spielberg med din smartphone

En bøn for bønner

Mens vi sidder og smovser i overdådige påskefrokoster, kan det måske være en god idé lige at sende en tanke til alle dem på denne jord, der ikke har råd til tre slags sild, mørbrad bøffer eller øj og snaps ad libitum.

FN’s World Food Programme (WFP) har prøvet at regne ud, hvad det koster at lave en tallerken med helt almindelig bønne stuvning, der leverer 600 kalorier. Derefter har WFP sammenlignet med, hvor stor en del af en gennemsnitlig daglig indkomst, som går til at betale for måltidet.

En indbygger i New York vil f.eks. afsætte 0,6 procent af sin dagsløn på en tallerken kogte bønner med sovs. I New York koster den 1,20 USD i råvarer og fremstilling – ca. 7,40 kroner.

Infografik: www.statista.com

 

I Indien ville samme måltid spise 4,25 pct. af en daglig indkomst. De reelle omkostninger vil være 9,25 USD eller ca. 57  kroner for en gennemsnitlig inder – hvis man overførte til amerikanske forhold.

Situationen er meget værre i andre dele af verden – specielt i Afrika. Et menneske i Sydsudan skal arbejde halvanden dag for at få råd til en tallerken bønner. Alle ingredienserne koster 155 pct. af en dagsløn. Prisen overført til New Yorker forhold vil være 321,70 USD eller knap 2.000 kroner.

World Food Programme har også en dansk afdeling. Den ligger i den nye FN by i den københavnske Nordhavn. Organisationen arbejder for at udrydde hungersnød verden over – bl.a. i Sydsudan….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leg Spielberg med din smartphone