Danmark nummer 5 i demokrati

Office 2019 til efteråret

Microsoft kommer med en ny version af sin ekstremt udbredte Office pakke sådan cirka hvert andet år i gennemsnit. Holder den rytme, kommer den næste Office i år – formentlig efter sommerferien.

Den næste Office får naturligvis mange mindre forbedringer. Den vigtigste ændring er dog nok, at kontorpakken kun kan køre på Windows 10. Ikke ældre versioner af Microsofts styresystem.

Dette gælder dog kun den selvstændige Office 2019 pakke. Har man et Office 365 abonnement, hvor kontor-programmerne hentes ned fra internet, fungerer Office også med flere gamle Windows udgaver.

Microsoft gør en stor indsats for at få både privatfolk og erhvervsbrugere til at opgradere til Windows 10. Den nye Office 2019 er blot det seneste forsøg.

Microsoft har imidlertid haft sværere ved at overbevise publikum om Windows 10’s fortræffelighed, end man havde forventet. Måske det skyldes forvirringen fra Windows 9 – kors, den havde jeg næsten glemt. Måske folks vaner. De kender deres nuværende Windows gennem flere år og har ikke lyst til at lære nye funktioner og betjening.

Microsoft har ikke løftet sløret for nye features, men understreger i et indlæg på sin blog for supportere, at Office 2019 vil få fem års ”mainstream” support og to år med ”udvidet” support. Begrænsningen gælder kun Windows – ikke Mac-brugere af Office pakken.

Office 2019 kommer selvfølgelig med forbedrede udgaver af bl.a. Word, Excel, PowerPoint, Outlook osv. ”Preview” versioner af kontorpakken ventes at blive udsendt hen mod midten af i år….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark nummer 5 i demokrati