Bliver iPhone X en bestseller?

Tjener – vi vil gerne bestille

At gå på restaurant, café eller i kantinen sjældent en digital og særlig kunfdevenlig oplevelse:

Først skal man finde ud af, hvad man gerne vil spise og drikke. Kig på menu tavlen ved indgangen eller studér det printede menukort på bordet. Gå så op til bestillings-disken eller kald på en tjener.

Er det i en kantine eller en fastfood restaurant, tager man en bakke med. Når man har bestilt, skal man sikkert vente et stykke tid. I kantinen betaler man til sidst ved bestillingen, mens man ordner den opgave efter spisningen ved at betale restaurantens tjener.

Forestil jer, at de fleste af disse trin kunne samles ét sted, der samtidig kan fungere som en lille nyhedscentral med reklamer for gode tilbud, arrangementer man kan besøge i omegnen osv.

Det er netop, hvad idemagerne bag det revolutionerende Bellder koncept har i tankerne. De vil automatisere restaurant branchen med smart digital teknologi, der både gør gæsternes ophold mere underholdende og hjælper etablissementets logistik.

Hjertet i Bellder er en tablet, der også fungerer som serveringsbakke:

Man kan f.eks. se billeder af madvarer og drikke på tablettens skærm –  inklusive pris og ingrediens liste (af hensyn til allergikere).

Man kan bestille sit måltid direkte fra tabletten, som man sidder med ved bordet. Et signal på skærmen vil vise, når bestillingen står klar ved disken til afhentning.

Man kan også hidkalde en tjener via skærmen – i stedet for at fægte rundt med armen i vejret og råbe efter serveringen.

Mens man venter på bestillingen eller mellem de enkelte retter, kan man læse nyheder på skærmen, tjekke sine emails eller bladre igennem menukortet for at finde andre ekstra ting, man kunne have lyst til at spise eller drikke.

Til sidst kan Bellder tabletten bruges til at betale for regningen. Den vises i et vindue på skærmen, og man kan med nogle få klik betale elektronisk med sit Dankort. Tabletten indeholder nemlig en trådløs NFC skanner.

Regningen kommer trådløst til gæstens Bellder tablet.

 

Hvis restaurantens marketingfolk er dygtige, vil Bellder vise reklame-indslag for dagens tilbud – eller små videoklip af events i nabolaget. Lokale museer og gallerier kan f.eks. gøre opmærksom på sig selv ad denne utraditionelle vej.

Bruges Bellder i en firma-kantine, kan man på samme måde sende interne nyheder, opslag, indkaldelser osv. direkte til de ansattes morgenmad, frokost osv.

Og lufthavne eller banegårde. De vil kunne melde om afgange, forsinkelser, tidstabeller og tilbud i butikkerne, mens passagererne sidder og venter i en cafe, restaurant eller lounge.

Lyder det ikke fascinerende?

Man kan betale direkte på tabletten. Enten trådløst via NFC eller med et kreditkort, der sættes i en slids på siden af Bellder.

Bellder er selvfølgelig også praktisk: Glasset på skærmen kan sagtens tåle at blive brugt til at stille tallerkener og glas på. Tabletten er vandtæt, og man skal på knapper på siden vælge, hvad den skal anvendes til. Det ville jo ikke være så smart, at Bellder begyndte at surfe eller bestille varer, hver gang man stiller sit glas på bakken.

Designerne har desuden tænkt i de baner, at brugerne ville blive så forelsket i Bellder, at de prøvede at tage tabletten med ud af restauranten og stjæle den. Af samme grund har Bellder indbyggede sensorer, der slår alarm, når de passerer en sluse eller et bestemt areal. Lidt i samme stil som man kender det fra f.eks. tøjbutikker.

Bellder er opfundet af de unge sydkoreanske designere  Seyeom An, Taejung Kim, Myungi Baek, JaeSuk Kwon og Dain Kim. Efter sigende forhandler de i øjeblikket med flere store elektronik virksomheder, der gerne vil sælge systemet kommercielt over hele verden….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver iPhone X en bestseller?