Slap af og sov bedre med Thync

Ring til motionen

Fitness armbåndene var en rigtig god idé – indtil smart-urene kom på banen. De kunne langt hen ad vejen det samme og gjorde derfor mange motions armbånd mindre relevante.

Omvendt vil mange fitness fanatikere mene – og have ret i – at smartwatches ikke altid er helt så konsekvente og nøjagtige som armbåndene.

Men have både smartwatch og armbånd på, der begge kommunikerer trådløst med fitness apps på en smartphone – det er næsten for meget.

Kan du se, hvor fitness måleren sidder?

Her kommer Motivs nye Fitness Tracking Ring ind i billedet. Den fungerer fuldstændigt som et avanceret fitness armbånd, men sidder bare mere diskret på sports udøverens finger.

Via indbyggede sensorer kan ringen opfange alle mulige krops signaler, som også kendes fra fitness armbånd – puls, temperatur, antal løbede/vandrede skridt, distancer løbet, kalorier forbrændt, antal timer sovet osv.

Motiv hævder sågar, at ringen kan noget, de færreste armbånd evner særligt godt: At give et detaljeret billede af hjertets rytme og belastnings grad både under hvile, normalt arbejde og under træning.

Med ringen følger naturligvis en app til iPhone eller Android, som kan opsamle og visualisere de mange data, der sendes fra bærerens finger.

De kan så blive sammenholdt med de daglige og ugentlige motions-mål, man har sat sig. De vil også automatisk blive tilpasset, hvis man skulle have misset en dag eller to – af travlhed, dovenskab, sygdom eller en fjerde årsag.

Motiv ringen er fremstillet af elegant titanium og har al sin elektronik, sensorer og et batteri pakket vandtæt ind. Batteriet skal oplades hver femte dag.

Ringen kan i øjeblikket forudbestilles til priser fra 199 USD – ca. 1.400 kroner – og i farverne grå eller rosa guld.

Hvis man kan tale om at være forlovet eller gift med sin sport – må Motiv ringen være beviset….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slap af og sov bedre med Thync