Længere spilletid på en opladning?

Hvem er størst i ”wearables”?

Da smartphones og tablets boomede for nogle år tilbage, mente it-branchen, at ”wearables” – først og fremmest smarte ure – ville være den næste store ting i verden.

Til en vis grad kan man også sige, at det er sket. Siden 2015 er salget af smartwatches tre-doblet, og fitness armbånd er lige så populære, som de er billige at købe.

Overordnet set har salget af ”wearables” dog hidtil været skuffende, hvilket den nye infografik fra Statista viser tydeligt. Markedet domineres helt af smarte ure, som folk dog køber langt færre af end nye mobiltelefoner.

Bortset fra ure og motions-armbånd går det trægt med de andre typer ”wearables”. For eksempel skrev vi meget om intelligent tøj for et par år siden. I dag hører jeg kun meget lidt om sko eller klæder med indbyggede sensorer og trådløs forbindelse til en smartphone app.

“Wearables” markedet vil eksplodere i de kommende år – med smarte ure som de bedst sælgende gadges. (Infografik: Statista)

Moderne øretelefoner med f.eks. intelligent støjreduktion, mikrofoner og måske sågar måling af bærernes blodtryk og hjerte-rytme er heldigvis fortsat ”hotte”. På verdensbasis sælges der blot ikke så mange af dem. 2,1 millioner sæt i år, hvilket er 35 gange færre end smartwatches.

Ifølge analysefirmaet IDC kommer boomet i ”wearables” dog nu – og i de kommende fire år. Da vil vi købe fem gange så mange smarte hoved- og øretelefoner, 50 pct. flere kloge ure og tre gange så meget tøj med indbygget elektronik og intelligens.

IDC betragter ikke Apples stor-sælgende AirPod øretelefoner som ”smarte” nok til at kunne indgå i statistikken. Apple ventes dog snart at komme med nye udgaver af AirPod, der kan meget mere end den nuværende model. Sker det, vil Apple igen være med til at få et nyt marked til at boome.

Kigger vi på markedet for ”wearables” som helhed, er Apple dog verdens nummer ét. Alene på grund af det storsælgende Apple Watch, der har fået et ekstra gear med integrationen af en mobiltelefon og et elektronisk SIM-kort i det populære ur.

Her er verdens fem største producenter af “wearables”. IDC’s tal er opgjort i andet kvartal af 2018. (Grafik: IDC)

Kinesiske Xiaomi slås med Apple om den globale førsteplads. Xiaomi, der netop er kommet til Danmark med sine smartphones via teleselskabet 3, har et langt bredere program af ”wearables” end Apple. Alt fra fitness ure i adskillige varianter til smart-ure, intelligente sportssko og kloge uge til børn.

Fitbit var oprindeligt firmaet, der gjorde motions-ure til hvermands eje. Efter lidt krise i salget har Fitbit genvundet selvtilliden med sine Versa smart-ure. De er i dag de næst-bedst sælgende i verden efter Apple Watch.

Ligesom Xiaomi har Huawei hidtil satset mest på hjemmebanen Kina, når det gjaldt markedsføring af smartwatches og andre ”wearables”. Det kunne dog se ud, som om Huawei nu vil gøre mere ved det internationale salg. Det vil formentlig ske på samme måde som hos mobiltelefonerne, hvor Huawei i dag er verdens nummer to. Nemlig ved at sælge sine produkter under to varemærker – Huawei og Honor.

Garmin er i øjeblikket verdens nummer fem i ”wearables”. Firmaets fitness-orienterede Vivo familie og succesrige golf-ure a la Approach S10 har skubbet Samsung ud af Top-5….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længere spilletid på en opladning?