IPhone SE skuffer med billeder

Radar kan gøre vejtrafik mere sikker

Moderne personbiler indeholder efterhånden et imponerende antal digitale assistenter, der hjælper med at holde vejbanen, holder afstand til foran-kørende, stopper op for cyklister, fodgængere og side-fra kommende køretøjer – eller kan kigge bagud, når man bakker.

Ingen af de smarte hjælpere har dog hidtil kunnet se om hjørner. Det kunne ellers være meget praktisk, når man kører i byer eller nærmer sig uoverskuelige gadekryds.

Forskere på det amerikanske Princeton Universitet har nu assistancen på vej. De har udviklet en forholdsvis billig Dopler radar, der kan anbringes næsten usynligt på fronten af en personlig, bus eller lastvogn.

Dopler radarer kendes i dag mest fra militærfly, hvor de koster en formue. Den nye udgave fra Princeton er mere simpel, men fungerer i princippet på samme måde. Forskerne sammenligner funktionen lidt som kuglen på et billardbord:

Radaren udsender pulser af radiobølger foran bilen. Bølgerne stråler sidelæns, når de møder en fast modstand som f.eks. en mur eller siden af en bil. Princeton forskerne sammenligner

De omledte radiobølger fortsætter ned ad sidegaden, hvor de reflekterer fra ting, de møder på deres vej, Det kan f.eks. være en cyklist eller en anden bil.

En sensor på radarens afsenderbil modtager disse tilbagesendte radio-bølger og analyserer deres indhold på brøkdele af et sekund ved hjælp af kunstig intelligens.

Vurderingen kan være så præcis, at computeren viser både objektets størrelse, afstand og hastighed på den centrale skærm i instrument-brædtet på den radar-udstyrede bil.

Princeton folkene regner med, at den nye radar kan installeres i de første biler om et par år. Her kan den ikke kun få betydning for selve chaufføren. Sensoren kan også kobles sammen med bilens autonome kør-selv system.

Andre fabrikanter har vist teknologier, der bruger laserstråler til at opdage trafikale farer omkring gadehjørner og foran bilerne. Ifølge Princeton er de mindre præcise og kan svært adskille andre trafikanters størrelse. De bruger også mere strøm end Dopler radaren og fungerer ikke godt i stærkt sollys.

Forskerne på det amerikanske elite-universitet forhandler nu med flere elektronik- og bilfabrikanter, der kan finansiere en storproduktion af Dopler radar til gadebrug. Teknologien fungerer. Nu skal den blot masse-udbredes?.

(Indledningsfoto til artiklen: Princeton University)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

IPhone SE skuffer med billeder