Ticwatch Pro har to skærme over hinanden
Generelt set har smartwatches haft to problemer. Det ene er, at de mere lignede et digitalur og ikke et pænt armbåndsur, man kunne have på til et jakkesæt eller det lille fiske business sæt til kvinden. Det andet er den begrænsede batteri-levetid, der sørger for, at man skal lade sit ur op mindst én gang i døgnet.
Første problem er hen ad vejen blevet løst med ny-designede smartwatches, der ligner klassiske schweizer-ure og udstråler klasse. Lige bortset fra Apple, der stadig mener, at firmaets Watch bestseller skal ligne et overdimensioneret fitness-armbånd.
Det andet problem forsøger amerikanske Mobvoi nu at udrydde med sit nye Ticwatch Pro ur. Det bruger to displays oven på hinanden. Det ene i mange farver bruger strøm som normalt. Det andet i sort/hvid kan holde Ticwatch Pro kørende i 30 dage på en opladning.
Mens farveskærmen er i den velkendte og strømslugende OLED teknologi – der dog skal kunne holde i to døgn på Ticwatch Pro – er det alternative display lavet i FSTN – Film-compensated Super Twisted Nematic). Det er et fint navn for en LCD skærm i to farver, som skal være rigtig god at aflæse selv i direkte solskin.
De fleste funktioner har man på OLED skærmen, der ligger nederst, men de vigtigste kan også vises i sort/hvid på det gennemsigtige FSTN display ovenover. Det f.eks. klokke, dato, notifikationer om opkald, emails ovs – plus brugerens puls og antal vandrede skidt. Mobvoi regner åbenbart med, at den typiske Ticwatch Pro kunde er en ivrig motionist.
Ticwatch Pro har meget andet at byde på end det unikke dobbelt-display. Uret er f.eks. udstyret med den seneste Wear OS software fra Google, en hel stribe fitness-relaterede sensorer, Google Assistant med stemmestyring, integreret NFC til trådløs betaling – og en IP68 beskyttelse mod vand og støv. Desuden har Ticwatch GPS ombord, hvad man ikke ofte ser på smarte ure i denne prisklasse.
Ticwatch skal koste 250 USD eller ca. 1.600 kroner. Det lyder meget attraktivt….
Ingen kommentarer endnu