Føtex åbner sin første betjeningsløse butik

Sænk slagskibe på en ny måde

(Foto: Tigran)

De fleste voksne i Danmark har sikkert spillet ”sænke slagskibe” som børn og unge.

I skolekvarterne, med sin nabo på sidste række i klasseværelset bag ryggen på kammeraterne ved bordet foran, med vores bedstefar osv.

Det gamle ”Sænke Slagskibe” er mildest talt analogt. Siden dengang er det også kommet som simpelt spil på mobil og pc, men ikke som en komplet digital løsning med hardware og software.

(Foto: Tigran)

Den kommer nu i skikkelse af det nye ”Admiral Clash Battleship” spil fra Tigran.

Det ser ud til at kunne formidle kanonernes torden, spændingen ved at kalde koordinater til sin modspiller og til sidst høre braget, når man har ramt fjendens slagskibe – meget bedre end fortidens spil med en blyant og et stykke papir.

Selve oprindelsen af ”Sænke Flagskibe” kan føres omkring 100 år tilbage. I 1967 kom så et første komplet spilsæt fra Milton Bradley, men altså stadig ikke noget der passer til en digital tidsalder med smartphones, streaming osv.

(Foto: Tigran)

Det nye ”Admiral Clash” er meget mere intuitivt. Det husker også ens tidligere sejre og nederlag, så man efterhånden kan blive bedre og bedre til at gætte, hvor modspilleren gemmer sine slagskibe.

Det hele foregår på digitale touch-paneler, der ganske smart er suppleret med en stribe gammeldags fysiske vippeknapper. Det giver en bedre fornemmelse af at sidde ved en krigsmaskine. Yderligere forstærket af lyd- og billed-effekter.

Når en spiller sender et skud afsted, lyser de tilhørende koordinater op på skærmen i blåt for en forbier, orange for en delvis fuldtræffer og rødt for et full hit.

Ifølge de første tests fra udlandet egner ”Admiral Clash” sig både til børn, teenagere og voksne. Spillet kommer som en solid kuffert i ABS plast, der kan tale lidt af hvert. Et opladeligt batteri med USB-C stik gør nyheden egnet til at tage med under arme.

Tigran forsøger i øjeblikket med stor succes at hente finansiering af sit spilsystem via Crowd Funding på iværksætter platformen. Her er det ønskede beløb overtegnet 10 gange.

Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar til sig selv til en lav intropris. Den lyder på 134 dollars eller ca. 931 kroner. Levering vil ske i december….

(Foto: Tigran)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Føtex åbner sin første betjeningsløse butik