Harman lægger lyd på fjernsynet

FIFA-spillet skifter navn

(Foto: EA)

Et usædvanligt langt partnerskab i computerspil-branchen blev officielt opløst her til aften: Verdens mest udbredte fodboldspil – FIFA fra Electronic Arts (EA) – skal fremover hedde ”EA Sports FC”.

Skilsmissen efter næsten 20 år har været rygtes i flere måneder, efter at fodbold-organisationen FIFA angiveligt har krævet en fordobling af afgifterne fra softwarehuset. Desuden skal FIFA have forlangt sit navn så stort trykt på skærmen, at EA’s egen nærmest ville forsvinde.

”FIFA 23” bliver derfor det sidste fra EA’s side. Den sidste store turnering, der kommer med, er formentlig VM i fodbold 2022 i Qatar.

Derefter vil events som FIFA World Cup formentlig dukke op hos et andet softwarehus, der er mere villig end EA til at gå ind på fodbold-organisationens skrappe betingelser.

Om det så f.eks. bliver Konamis konkurrerende, men langt fra færdige ”eFootball”, må den kommende tid vise.

(Foto: EA)

Det vigtigste for gamere og fans med virtuelle fodboldstøvler på er dog nok, at størstedelen af de populære fodboldklubber bliver videre hos EA efter 2022 i “EA Sports FC.”

Med sine mange års erfaring har EA sikret sig aftaler med bl.a. UEFA’s Champions League og Euro League, Englands Premier League. Tysklands Bundesliga, Spaniens LaLiga og Italiens Serie A.

FIFA fodboldspillet har over 150 millioner brugere verden over. De har adgang til over 300 partnere, som både kan være 700 klubber, 19.000 fodbold-stjerner, 30 ligaer og 100 stadioner.

EA´s fodboldspil FIFA, EA Sports FC, FIFA Mobile, FIFA Online 4 og eSports kører på en lang række platforme fra telefoner, over pc’er til spilkonsoller….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Harman lægger lyd på fjernsynet