Hvorfor ikke tre fløje på en mobil?

Bedste tidspunkter at post i sociale medier

(Foto: Dole777 / Unsplash)

Det har været et evigt spørgsmål, siden de sociale medier for alvor dukkede op for omkring 10-15 år siden. Nemlig hvornår man skal poste sine indlæg for at flest mulige læsere.

Utallige har analyser og forslag til tidspunkter været gennem årene, og helt ærligt – ingen har fået det universelle svar ligesom tallet 42 i Douglas Adams’ berømte science-fiction roman ”Hitchhiker¨s Guide to the Galaxy”.

Det rette tidspunkt for udsendelser har også noget med det valgte sociale medie at gøre og indholdet i indlægget. Der findes (desværre) ikke en one-size-fits-all.

Bedste tider på Facebook. De bedste er de mørke tidspunkter. (Foto: Sprout Social)

Ikke desto mindre har det store britiske konsulent- og software-hus Sprout Social forsøgt sig med en aktuel 2024 oversigt over, hvornår det er bedst at poste i sociale medier.

Som forlæg til analysen har Sprout benyttet de tidspunkter på dagen og de dage, hvor en række sociale medier har mest engagerede brugere.

Desuden har bureauet fået tal fra sine mere end 34.000 kunder om, hvornår deres kommercielle postings har givet de bedste resultater.

Bedste tider på Instagram. De mørke er de bedste. (Foto: Sprout Social)

Ifølge eksperterne er det bedste tidspunkt at sende ting ud på Facebook på hverdage mellem kl. 09:00 og 12:00 til frokost.

Også mellem klokken 17 og 18 er godt, fordi folk her er på vej hjem og har god tid til at tænde for Facebook. Til gengæld er søndage de værste af alle.

Instagram er bedst at arbejde med på hverdage mellem klokken 09:00 og 14:00. Instagram har mindre engagerede brugere på fredage og weekender.

Bedste tider på TikTok. De mørke er de bedste. (Foto: Sprout Social)

Hos den frække opkomling TikTok er situationen helt anderledes. Her virker indlæg bedst om eftermiddagen mellem klokken 14:00 og 18:00 – igen på hverdage.

Linkedin er mere præcis på det punkt. Mest respons får indlæg på tirsdage og onsdage mellem klokken 10:00 og 12:00.

X, der engang hed Twitter, har sine bedste tider på hverdage mellem klokken 09:00 og 15:00, vurderer Sprout.

Endelig er der Pinterest, hvor man får mest ud af at pinne fra tirsdag til fredag klokken 13:00….

Bedste tider på LinkedIn. De mørke er de bedste. (Foto: Sprout Social)

Bedste tider på Pinterest. De mørke er de bedste. (Foto: Sprout Social)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor ikke tre fløje på en mobil?