Tag en stor skærm i lommen (opd)

Tablets og smart-ur til ældre

(Foto: Doro)

Ældre medborgere, hvis syn måske ikke er helt så godt længere og, hvor fingrene ikke styrer lige så præcist, har brug for egne mobiltelefoner.

Det viser de flotte salgstal hos senior-tech-fabrikanten Doro. Det svenske firma med base i Malmø har i årevis leveret telefoner med f.eks. ekstra store taster eller skærme, der kan læses lettere end på normale smartphones.

Nu om dage kan de færreste i samfundet nøjes med en mobiltelefon – heller ikke de ældre. De vil også gerne have en tablet eller et smartwatch ligesom deres børn og børnebørn.

(Foto: Doro)

Doro har lyttet til ønskerne og præsenterer derfor sit første ur og sin første tablet, der er skrædddersyet til ældres særlige behov.

Det nye Doro Watch kommer således med en usædvanlig klart lysende skærm på 1,28 tommer med stor tekst og tydelige ikoner. Desuden er betjeningen gjort så enkel som mulig.

Doro Watch kan give notifikationer som f.eks. alarmer, opkald, beskeder, kalender og minde om aktiviteter og aftaler.

(Foto: Doro)

For at holde de ældre fysisk aktive kommer Doro Watch med en aktivitets-tracker, der kan måle brugerens helbred med hjerterytme, blod-iltning og søvn. Desuden holder uret øje med antal vandrede skridt, eller om træning og øvelser bliver holdt ved lige.

Endelig rummer det nye smartwatch en særlig trygheds-knap, der sammen med en Doro 8110 smartphone kan bruges til at tilkalde hjælp fra udvalgte telefon-numre hos familie eller pleje-personale.

Ejer man ikke en Doro 8110, kan Doro Watch i stedet aktivere ”Find min telefon” funktionen på iPhone og Android telefoner eller Doros øvrige smartphone modeller.

Via app’en kan man få Doro Watch til at se helt klassisk og gammeldags ud. (Foto: Doro)

Den tilhørende Doro Companion app er kompatibel med både iPhone og Android telefoner. Uret fås i farverne grøn, lyserød og sort. Prisen ligger på 1.099 kroner.

Doro Tablet bygger på samme principper som mærkets telefoner og ure. Det vil bl.a. sige det patenterede bruger-interface EVA, der står for ”Enkel, Venlig og for Alle.”

Her er knapper og ikoner på skærmen store og enkle. Skærmen sidder i en meget robust ramme, så Doro Tablet ikke går i stykker ved første fald på gulvet.

Doro Tablet fås med et fysisk tastatur som ekstra-udstyr. (Foto: Doro)

Tabletten har derudover fire højttalere med surround sound, der gør nyheden velegnet til at se tv og film på eller bruge til video-møder med familie, venner, læge og hjælpe-personale.

I den forbindelse er det vigtigt, at Doro Tablet også indeholder to kameraer – et 8 megapixel på ryggen og et front-kamera på 5 MP.

Meget praktisk har Doro præ-installeret TeamViewer app’en, der gør det muligt for pårørende og hjælpere at fjernstyre tabletten.

Doro Tablet kommer med et batteri på 6.000 mAh, der skulle kunne køre en hel dag på en opladning. Nyheden koster 2.499 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag en stor skærm i lommen (opd)