Apples utrolige forvandling

Huawei folder fortsat

(Foto: Huawei

(Opdateret) Hvis man er stor tilhænger af foldemobiler, er det ærgerligt, at Samsung er så dominerende i det marked.

Ikke, at der er noget galt med Samsungs to Galaxy Z telefoner, men fordi det altid er bedst med konkurrentence. Både når det gælder features og pris.

Motorola, Vivo og OPPO har vist alternativer, men lige nu ser Huawei ud til at være den eneste seriøse rival for Samsung.

Bare ærgerligt, at Huawei fortsat er sortlistet af USA og dermed udelukket fra de bedste processorer og muligheden for at sælge 5G telefoner i bl.a. Europa.

Når Mate Xs 2 er foldet sammen, står man med en normalt udseende smartphone med et lille ekstra display. (Foto: Huawei)

Huaweis helt nye udspil i klap-mobiler bryder med tidens mode. Hvor de fleste andre i markedet satser på skærme, der folder indad, går Huaweis Mate Xs 2 den modsatte vej. Her løber det fleksible OLED display på ydersiden.

Mate Xs 2 skal afløse Mate Xs, som Huawei har solgt på det kinesiske marked i flere år. Nyheden virker blot slankere, lettere og mere elegant.

Ligesom forgængeren kommer Huawei Xs 2 med en stor 7,8 tommers skærm, der folder på midten:

Når den er foldet ud, står man reelt set med en lille tablet, der har 2.480 gange 2.200 punkter. Det understreger Huawei ved levere en M-Pen 2 som ekstraudstyr. Den kan man bruge til at skrive notater, tegne skitser eller klikke igennem databaser og regneark.

(Foto: Huawei)

Når Huawei Mate Xs 2 er lukket sammen, minder den til gengæld om en pænt stor og klassisk smartphone. Skærmen er på 6,5 tommer og samme aflange Full HD+ format med 2.480 gange 1.176 punkter.

Huawei fortæller, at nyheden har fået et forbedret hængsel og et mere holdbart display. De normalt to svageste punkter på en foldemobil. Måske lige bortset fra den høje pris.

Indendørs regerer sidste års Qualcomm topprocessor Snapdragon 888, fordi Huawei ikke har adgang til den nyeste chip-teknologi fra USA. Processoren kan kun køre 4G – ikke 5G, som alle vil have nutildags.

Den arbejder sammen med 8 eller 12 GB RAM og op til 512 GB lager. I Kina sælges Mate Xs 2 med Huaweis eget Harmony styresystem, der bygger på Androids grundpiller, men f.eks. ikke kan bruge Googles online services og populære apps som Facebook, Instagram, Mobile Pay eller YouTube.

Med en pen kan man skrive, tegne og klikke på den nye foldetelefon. (Foto: Huawei)

Kameraer er der tre af på ryggen – fordelt på et hoved-objektiv med 50 megapixel, en ultra vidvinkel på 13 MP og en tele på 8 MP, der rummer en zoom med tre gange optisk zoom.

Vægten ligger på 255 gram, og i det kompakte cover er der blevet plads til et for en foldemobil pænt stort batteri på 4.880 mAh.

Huawei Mate Xs 2 kommer pakket ind i vegansk læder, som kan fås i farverne hvid, lilla og sort. Den kommer til salg i Kina fra den 6. maj, hvor den skal koste fra 9.999 yuan. Det svarer til ca.   11.300 kroner..

Om den også dukker op på vores breddegrader, oplyser Huawei ikke….

(Foto: Huawei)

Hvis det ikke lige var for hængslet på midten, ligner Mate Xs 2 en lille tablet. (Foto: Huawei)

 

Modsat hos Samsung sidder den store skærm på ydersiden. (Foto: Huawei)

I udfoldet stand får man et stort og næsten firkantet billede på 7,8 tommer. (Foto: Huawei)

Vanen tro har Huawei indbygget tre gode kameraer i sin nye foldemobil. (Foto: Huawei)

(Foto: Huawei)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apples utrolige forvandling