DMI køber ny supercomputer

Bedre vejr kan den nye talknuser hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nok ikke love, men mere præcise vejr-prognoser og en bedre forståelse af klimaet og de forandringer, vi oplever, skulle der være gode chancer for at få.

Fire lande – heriblandt Danmark – er sammen om at købe den nye supercomputer i USA. Den bygges af Cray, der siden 2019 har været en del af den store HP koncern.

Selve de tekniske specifikationer på den store talknuser holdes der låg over. De er hemmelige, når vi taler internationale projekter, der kan have politisk kritisk betydning.

Det kan vi jo se på COP26 konferencen i Glasgow, hvor toppolitikere og klima-aktivister har holdt møde uden at komme meget videre i konkrete udspil til denne generations vigtigste udfordring.

 

At sikre vejr-udsigter er meget vigtige har vi senest kunnet se på relativt nært hold i sommerens dramatiske oversvømmelser i Tyskland .

DMI har allerede i dag en Cray XC supercomputer. Den stammer fra 2016 og er rent fysisk anbragt i Island, hvor det relativt kolde klima betyder mindre krav til køling.

Også den nye supercomputer placeres oppe i Island, hvor maskinen drives af alene med lokal vandkraft og geo-termisk energi. Det begrænser både CO₂-belastning og de fire ejer-landes udgifter til driften,

Ud over Danmark er Holland, Irland og Island med i indkøbet af supercomputeren. De er gået sammen i organisationen United Weather Centres West – UWC-West.

”Vores nye fælles supercomputer har langt større muskler end alle de supercomputere tilsammen, som vores fire lande har brugt frem til nu. Vi vil få mere viden. Vi kan presse vores vejrmodeller langt mere og dele langt flere data end nogensinde før,” forklarer Marianne Thyrring. Hun er direktør for Danmarks Meteorologiske Institut og formand for UWC West Rådet.

”De fire lande betaler værktøjskassen sammen, så skatteyderne får mere for pengene. Det er en ny måde for vejrtjenesterne at arbejde på. Den prøver vi at gøre til standard, og på sigt vil vi få flere lande ombord,« fortsætter hun.

10 europæiske vejrtjenester forventes i 2028 at gå sammen om en fælles vejrtjeneste under navnet UWC, United Weather Centres.

Den nye supercomputer skal efter planen levere sine første vejrprognoser i 2023. De vil give danskerne både tidligere og mere præcise varsler og udsigter, der kan gå længere ned i detaljerne for lokal-områderne end før.

Mere træfsikre prognoser betyder ikke bare, at paraplyen kommer med på den rigtige dag, men også at energi-sektoren, landbruget og fiskeriet  får bedre arbejds-betingelser.

Desuden vil tidligere varsler om farligt vejr betyde, at beredskab og borgere advares tidligere i forbindelse med ekstremt vejr – f.eks. skybrud. Det kan redde liv og værdier.

Endelig er regnekraft også afgørende for klima-forskning. Den arbejder både med lange historiske tidsserier tilbage i tid og sætter kikkerten for øjet og ser ud i fremtiden.

Den nye supercomputer skal hvert døgn håndtere over 10 millioner vejr-observationer. Hver time skal den levere prognoser, der er mere præcise og dækker et større geografisk område end i dag.

Computeren kan gennemføre 4.000 trillioner udregninger pr sekund – det er 4 fulgt af 15 nuller!

Hver høj-opløselig vejr-prognose bygger på knap seks millioner linie programkode. Til sammenligning bruger computerne i Space Shuttle rumfærgerne 400.000 linier kode. I Mars Curiosity robotten sidder fem millioner….

 

 

 

………