Fra gaming til det virkelige liv

Vivo vil tage føring i foto

(Foto: Vivo)

Hvis I følger min Leifshows blog regelmæssigt, vil I vide, at OnePlus er del af en stor kinesisk koncern.

Mens OnePlus f.eks. er et stort navn i Danmark og Skandinavien, er det andre af familiens mobil-mærker, som er kendte længere nede i Europa. Det gælder f.eks. Vivo og OPPO, som OnePlus nu formelt set er en del af.

Vivo er verdens fjerde-største smartphone fabrikant og ofte den i den store BBK Electronics klan, som disker op først med nye ideer og teknologier.

Dem putter Vivo ofte i sin NEX modeller, hvis næste medlem skal sætte en ny rekord for, hvor mange kameraer man kan presse ned i samme telefon.

Den nye NEX 5 telefon skal have to kameraer på fronten, Det ene er gemt under skærm-glasset. (Foto: WeChat)

Mere præcist skal Vivo NEX 5 diske op med hele syv af slagsen. To af dem sidder på telefonens front, hvor den ene – som noget nyt – er gemt i selve skærmen. På mobilens ryg fordeles foto- og video-opgaverne mellem hele fem objektiver.

Ifølge kinesiske sociale medier får den nye Vivo et AMOLED display på 6,67 eller 6,78 tommer. Det er buet og næsten uden rammer.

Skærmen viser Full HD+ grafik og med enten 120 eller 144 Hz billed-opdatering, I begge tilfælde er det hurtigt og fint til f.eks. avancerede computerspil på mobilen.

Under alle omstændigheder skal Vivo NEX 5 køre med Qualcomms næste super-motor, der får navnet Snapdragon 898. Denne processor får verdens-premiere inden jul og Vivo telefonen engang i første kvartal af næste år.

Den nye Vivo NEX 5 skal komme i første kvartal næste år med hele fem kameraer på ryggen. (Foto: Vivo)

Kameraernes tekniske data er der delte meninger om hos spåmændene i de kinesiske medier. Nogle mener, at mindst tre af objektiverne på Vivo telefonens bagside får sensorer på 50 megapixel og linser fra tyske Zeiss. Andre tror, at kameraerne bliver på mindst 60 megapixel (MP).

Uenighed er der også om batteriernes størrelse og lade-tempo. Batteriet i NEX 5 bliver på melllem 4.500 og 4.850 mAh, og de kan fyldes op med 45 eller meget hurtige 120 watt via kabel.

Vivo har levet højt på Huaweis globale nedtur i mobiltelefoner: I tredje kvartal sad Vivo på 10 procent af verdensmarkedet for smartphones, vurderer analysefirmaet Canalys.

Samsung skal være nummer ét med 23 procent og Apple følge efter med 15. Xiaomi har tredjepladsen med 14 procent, mens Vivos søsterselskab OPPO har knap 10 procent.

Andre analysefirmaer vurderer, at Huaweis tidligere datterselskab og nu selvstændige Honor var tredjestørst i juli, august og september. Så også på det punkt er folk uenige om mobiler….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra gaming til det virkelige liv