Stor mobil til lille pris

Slut med store lønhop i it

(Foto: bbpc / Pixabay)

De glade dage, hvor dygtige it-folk kunne skrive deres løn selv på kontrakten, er åbenbart et overstået kapitel. Selv i et Corona år, der har budt på rekord-omsætning i den danske it-branche.

Således viser nye tal fra it-folkenes fagforening PROSA, at lønstigningen kun var på 4,7 procent i 2020 for privat-ansatte i it-faget. Det er lavere end arbejds-markedets gennemsnit.

Desuden er over fire procent af de it-ansatte blevet bedt om at gå ned i løn, selvom der jogenerelt set burde være masser af arbejde at tage fat i.

”Visse arbejdsgivere prøver at slippe afsted med at bruge Corona krisen til at trykke lønnen,” konstaterer Hanne Lykke Jespersen. Hun er næstformand i PROSA.

90 procent accepterede løn-nedgangen. De oplevede situationen som et valg mellem at gå ned i løn eller at blive fyret.

I 2020 solgte danske it-virksomheder for 248,4 milliarder kroner. Det er den højeste omsætning for branchen nogensinde og en stigning på 3,3 procent fra 2019.

Kvindelige it-folk tjener fortsat et par procent mindre i løn end deres mandlige kolleger. (Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Til sammenligning er løn-omkostningerne for privat-ansatte i it-faget steget 2,1 procent.

På arbejdsmarkedet generelt er løn-omkostningerne gået op med 2,4 procent i den samme periode. ’

Løn-omkostningerne i it-faget har ellers i flere år ligget over den gennemsnitlige stigning.

Prisudviklingen steg samtidig med 0,4 procent. Dermed er reallønsfremgangen for it-ansatte på 1,7 procent.

Mandlige it-folk tjener fortsat mere end kvindelige i den private sektor, selvom forskellen ikke er stor til det offentlige.

Lønforskellen er 2,3 procent i private virksomheder og 2,1 på arbejdspladser hos stat, kommuner og regioner.

PROSAs lønstatistik bygger op 3.096 besvarelser fra ansatte i it-faget. Informationerne er indsamlet i perioden 29. januar til 28. februar 2021….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor mobil til lille pris