iPhone nummer ét i verden

Smart ørering til diabetikere

(Foto: Tyra Kozlow)

Samfundets stærke fokus på Corona har fået flere mennesker til at undersøge, om og hvordan ny teknologi kan hjælpe dem med sygdom og helbred.

Et af de områder, der ligger lige for, er diabetikerne. Dem findes der ca. 280.000 af alene i lille Danmark.

Flere smartwatch fabrikanter inklusive Apple og Samsung skal være på vej med ure, der kan måle deres bæreres blodsukker, uden at de skal prikke hul på fingeren.

Den unge britiske design studerende Tyra Kozlow har fundet på en anden smart idé:

Via en app på mobilen kan man bestemme, hvor ofte øreringen skal måle bldsukkeret. Resultatet sendes så trådløst til en app. (Foto: Tyra Kozlow)

Hun lader glukose-måleren være en ørering, der henter sine blod-informationer ved at sende højfrekvente radiostråler gennem øreflippen.

Metoden kræver en éngangs-piercing i øreflippen, hvilket ikke er meget sammenlignet med, at diabetikere typisk skal prikke hul på en finger flere gange om dagen for at hente en bloddråbe frem til at måle på.

I selve øreringen sidder en processor og hukommelse, der kan samle blodsukker data op for adskillige dage.

De fleste vil dog nok hente informationerne via trådløst Bluetooth hver dag for at få resultaterne lagt automatisk ind i en app på mobiltelefonen.

Tyras opfindelse sparer ikke kun sukkersyge for et dagligt ”blodbad”. Den sparer også tid og ressourcer, fordi der ikke kommer medicinsk affald i form a brugte måle-strimler, prikkenåle osv.

Desuden forvandler hun et medicinsk apparat til et ørering, der vel godt kan kaldes et moderigtigt smykke.

Tyra, der studerer produkt design på University of Huddersfield i England, har givet sin ørenring navnet Sense Glucose Earring.

Sense er en stor fabrikant af almindelige blodsukker målere, så måske håber hun, at firmaet bider på krogen og køber ideen med en ørering.

Indtil videre er den kun en god idé og en prototype….

(Foto: Tyra Kozlow)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone nummer ét i verden