Disse telefoner købte vi i april

Razer går ind i rigtig Hi-Fi

Alle med interesse i computerspil vil vide, at Razer er et af de store navne i den branche.

Det californiske firma har opnået en imponerende status med sine tastaturer, mus, laptops, smartphones, hovedtelefoner og musemåtte, der alle er designet specielt til gamernes særlige behov.

Derfor er det ofte et status-symbol for esports entusiaster at bære rundt på gear, der har Razers karakteristiske logo med en grøn tre-hovedet drage på.

Netop drage-logoet mangler på de nye trådløse Opus hovedtelefoner, og det har sin gode grund. Razer vil nemlig satse på et område, hvor gamer-baggrunden ikke nødvendigvis er en fordel. Nemlig seriøse musik- og Hi-Fi entusiaster.

Som noget ret enestående er Razer Opus hovedtelefonerne nemlig THX godkendte. Det betyder, at de kan afspille den forrygende surround-lyd, som kendes fra moderne biografer med THX udstyr. Hollywoods bestsellere skal lyde lige så godt derhjemme i dagligstuen med fladskærms-tv’et eller computer skærmen foran sig som i det mørke rum med det store lærred i.

Razers navn og THX’ logo står diskret på de nye hovedtelefoner. (Foto: Razer)

Razer mener, at dette publikum hellere vil have et mere diskret design på deres hovedtelefoner end tastaturer med diskolys og computermus med LED-kæder, som man ofte oplever hos esport udøvere,

Det er nok rigtig set af Razer, når man vil konkurrere med etablerede Hi-Fi navne som f.eks. JBL, B&W, Sony, Sennheiser eller B&O. Razer navnet står diskret på de sorte Opus hovedtelefoner – ligesom THX logoet.

De nye Opus hovedtelefoner er som nævnt trådløse. De rummer drivere – højttaler-enheder – på 40 mm, to mikrofoner til brug ved håndfri telefoni, digital støjreduktion og fysiske knapper til at styre lydgengivelse, start, stop, pause osv. Man behøver altså ikke at have sin smartphone med Opus app lige ved hånden.

Razer understreger, at firmaet har gjort med for ergonomi og brugervenlighed med de klassisk designede Opus hovedtelefoner. Ørepuderne rummer f.eks. memory-skum, så de holder sig i den form, som brugeren foretrækker.

Opus tænder og slukker også automatisk, når man tager hovedtelefonerne af og på. De er fremstillet af (falsk) læder og kommer med en adapter, der passer lige til ruteflyenes lydsystemer.

(Foto: Razer)

Razer ser nok rigtigt i, at mange kunder kunne være frequent flyers. Også, selvom flyselskaberne sjældent kan tilbyde THX surround til deres film.

Til gengæld kan den dynamiske støjreduktion være en fordel, så man ikke går klip af kaptajnens og kabine-personalets beskeder i flyets højttalere, mens man lytter til musik eller ser tv og film.

Razer Opus kommer så standard med en USB-C oplader. Når den er færdig med sit arbejde, skal hovedtelefonerne kunne aflevere lyd i 25 timer.

Lidt underligt har Razer valgt at lancere sine THX-godkendte hovedtelefoner i Kina først. Kineserne er ikke synderlig kendt for Hi-Fi, men de ser mange film og tv-serier. Men mon ikke Opus også dukker op snart i Europa og USA?

Hvis man ikke har tålmodighed til at vente, kan Razer Opus købes online i flere af Kinas enorme online butikker. Her koster de 1.799 yuan, hvilket svarer til ca. 1.850 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Razer)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse telefoner købte vi i april