Stor HP laptop har vældige kræfter

Kodak laver verdens største puslespil

Har I problemer med at få tiden til at gå i disse COVID-19 belastede tider. De danske tv-kanaler er begyndt at være for kedelige med deres evindelige gentagelser af gamle serier, og selv Netflix er ved at være slidt?

Well – hvis I kan lide at lægge puslespil, kommer så her en udfordring af de helt store. Med perfekt timing i forhold til kravene om at blive indendørs på grund af virus smittefaren har Kodak lanceret verdens største ”puzzle”.

51.300 brikker skal samles på den rigtige måde for at gøre Kodak Premium Puzzle færdig. Så fylder det altså også 8,7 gange 1,9 meter. Det kræver god væg- eller gulv-plads, for hvem har et bord, der er så stort?

(Foto: Kodak)

Den enorme udfordring består faktisk af 27 separate puslespil med hver 1.900 brikker. De viser alle billeder af store turist-attraktioner og fylder hver 99 gange 61 centimeter.

Nyhavn i København er med, og det samme er f.eks. pyramiden i Giza, Colosseum i Rom, Hagia Sophia kirken i Barcelona, Niagara vandfaldene i USA og Neuschwanstein slottet i Tyskland.

Måske det er klogt at koncentrere sig om et enkelt puzzle ad gangen, så det hele ikke går op i kaos. Prisen? Amazon sælger verdens største puslespil for 600 US dollars eller ca. 4.250 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Kodak)

(Foto: Kodak)

Hvert enkelt af de 27 elementer kan lægges separat. De viser kendte turist attraktioner med 1.900 brikker i hver. (Foto: Kodak)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor HP laptop har vældige kræfter