Google afslører ukendte iOS huller

TV skal vise film, som de er lavet

Når I køber et nyt tv-apparat fra næste år, vil I formentlig opdage en ny funktion eller knap, der hedder ”Filmmaker Mode.”

Det sker efter, at en gruppe med 400 filmfolk og instruktører fra Hollywood er blevet enige med en række tv-fabrikanter og tv-selskaber om at lave en ny fælles standard for, hvordan moderne biograffilm vises på en fjernsyns-skærm

Aftalen er kommet i stand, efter at Hollywood folkene blev mere og mere irriterede over at se, hvordan deres film blev forvrænget af de mange ”motion smoothing” chips, som tv-fabrikantenre sætter på deres dyrere tv – typisk 4K modellerne.

Hollywood kalder selv fænomenet for ”soap opera” effekten, fordi den bløder de knivskarpe og kontrastrige billeder op, som instruktørerne har brugt meget tid på at få deres film til at vise.

Hvis I ser meget sport eller bruger jeres tv til videospil, vil I sikkert synes godt om effekten. Instruktørerne derimod synes, at deres film og tv-shows ser ud, som om de er optaget med et HD-kamera og ikke med moderne 4K og HDR kontrast.

Samsung kalder ”soap effekten” for Auto Motion Plus, Sony for MotionPlus, lG for TruMotion og Toshiba for ClearScan på deres tv. Den er standard, når man køber det nye fjernsyn, og de færreste brugere finder nogensinde ud af, hvordan den kan kobles fra. Nogle fabrikanter gemmer ligefrem menuen langt væk.

Tre af Hollywoods kendte instruktører – Martin Scorsese, Christopher Nola og Paul Thomas Anderson har stillet sig i spidsen for den gruppe af 400 filmfolk, der har lagt pres på tv-branchen.

De vil have indført en ensartet standard og en tydelig angivelse af, hvordan man indstiller sit tv, så det viser billederne, som instruktøren har tænkt sig.

 Navnet “Filmmaker Mode” er valgt, så tv-brugerne ikke kan være i tvivl. Den vil enten være ”default” opsætning for nye tv i fremtiden. Eller den vil blive integreret som signal i de digitale data, som alle film og tv-shows består af i dag. Begynder en film efter den nye standard, vil tv’et så automatisk skifte sit billede om.

”Filmmaker Mode” kan minde en del om en ny tv-opsætning, som Netflix præsenterede sidste år i samarbejde med Sony. Den kaldes Netflix Calibrated Mode og er endnu ikke rullet ud til alle Netflix brugere.

Netflix opsætningen skal gøre det muligt at vise film og tv-shows, der automatisk bliver vist i bestemte farver, kontraster og lyd-billeder, som på forhånd er bestemt af film-skaberen. Den skal primært fungere på 4K indhold.

Vizio ser ud til at blive det første tv-mærke, der indfører ”Filmmaker Mode” på sine 2020 modeller. Andre fabrikanter som LG, Panasonic og Amazon Prime har også erklæret deres støtte, mens Sony foretrækker at køre sin egen sti….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google afslører ukendte iOS huller