Lille chip kan finde kræft i kroppen

Et møbel til vinyl elskere

Hvis I rider med på retro-bølgen, har investeret i en ny grammofon og elsker jeres vinylplader, må I absolut også have det passende møbel stående i jeres dagligstue. Et møbel, der både i stil og funktion spiller med på samme melodi som LP-pladerne.

Den norske designer Stian Herdal har tegnet sådan et mesterværk. Selvfølgelig fremstillet i naturtræ fra de lokale skove og med et udseende, der fører direkte tilbage til midten af sidste århundrede. Bare se de skråtstillede ”edderkoppe-ben”.

HRDL’s The Vinyl Table har plads til både pladespiller på toppen og 200 vinylskiver i to rækker til højre. Stereo forstærkeren, pladerens osv kan man sætte bag jalousi døren på fronten. Den var også tidstypisk for 1960’erne og 70’erne, hvor man købte tv i ægte trækabinetter – og med skærmen diskret gemt bag en væg af teak eller mahogni.

Hi-Fi forstærker og plade-tilbehør kan gemmes bag på jalousi døren.

Herdal producerer sin retro møbler som rent håndværk. Derfor er de ikke helt billige, og hvert eneste eksemplar er et unik med træets helt individuelle mønstre. Kunder kan tilmed bestille deres Vinyl Table efter egne ønsker og træ-sort.

Stereo møblet op billederne er i eg og Valchromat. Sidstnævnte er en videre-udvikling af MDF-plader, som bl.a. kendes fra højttalere. Valchromat er gennemfarvet i hele dens tykkelse og bruget en speciel harpiks til at skabe et tæt og akustisk godt materiale.

The Vinyl Table er 120 cm bredt, 45 cm i dybden og 75 cm i højden. Priserne begynder ved 15.087 norske kroner. Det svarer til godt 12.000 danske….

The Vinyl Table har plads til 200 LP’er, som man let kan stå og sortere i.

LP-entusiaster vil formentlig også knus-elske The Vinyl Stand fra norske HRDL. Det koster 2.400 NKR eller ca. 1.900 danske.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille chip kan finde kræft i kroppen