Nu bliver vinyl rigtig Hi-Fi

Tag med din mobil på rigtig rumrejse

Hvis man kigger sig lidt rundt på internet, vil man hurtigt rende ind i snesevis af apps til fitness og motion. De kan køre på mobiltelefoner eller suppleres med smartwatches. Der er ingen grænser for, hvor meget man kan overvåge sine egne fysiske bevægelser eller mangel på samme.

Har man mere højtflyvende ambitioner, kan man godt droppe alle de velmenende gode råd og advarsler fra de eksisterende apps. Deres mål går nemlig ikke videre end at få brugeren i bedre form eller måske udvikle ham/hende til en sportsperson i elite klassen. På løbebanen, i fitness studiet. På cykel eller i svømme bassinet.

I stedet skal man kaste sig over den nye Space Nation Navigator app, der lover, at den kan uddanne sine brugere til at blive rigtige astronauter. Eller for den sags skyld kosmonauter, hvis man hellere vil flyve ud i rummet hos russerne.

Den finsk-udviklede app indeholder et komplet trænings program, der svarer til det, som astronauter skal gennemgå, før de måske slippes løs i en raket. Er man rigtig dygtig til Space Nation, kan man sågar vinde en rejse ud i verdensrummet. Sådan rigtigt – ikke bare i Virtual Reality.

I Space Nation bliver man sådan rent virtuelt placeret i et træningscenter langt væk fra almindelig civilisation. Ligesom rigtige astronauter og kosmonauter. Man skal kunne koncentrere sig om opgaverne, der bliver stadig sværere. Både mentalt og fysisk.

Grundmodulet omfatter tre kurser af 12 ugers varighed hver. Her trænes man ikke kun fysisk, så man f.eks. kan klare sig i vægtløs tilstand eller med G-belastninger, der overgår, hvad man kan opleve i et jagerfly. Eleverne bliver også testet i deres intelligens, stress niveau, kognitive evner og sociale færdigheder.

Sammen med Fun Academy har finske Space Nation også udviklet et kursus specielt til små børn, der går med en astronaut i maven. Kurset bygger på erfaringer fra NASA i USA.

Som i et klassisk computerspil samler deltagerne points, der bringer dem op i sværere niveauer osv. Undervejs kan man vinde præmier, når man passerer diverse milepæle i sin uddannelse til astronaut.

Efter endt – og naturligvis succesrigt bestået – kursus vil Space Nation udvælge de 100 bedste kandidater fra hele verden. De vil blive inviteret til at deltage i et træningskursus i den virkelige verden.

De 12 bedste vil derefter blive udvalgt og tilbudt at komme på et 10-ugers intensivt kursus, der holdes i Islands barske natur. Og til allersidst vil vinderen få en billet til en raketrejse ud til stjernerne. Med alt betalt.

Lyder det som science fiction? Slet ikke. Space Nation app’en kan allerede nu downloades gratis til Android her. En version til iPhone/iPad er på vej….

Som led i kurset får deltagerne tilbudt at købe ægte astronaut føde. Velbekomme.

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu bliver vinyl rigtig Hi-Fi