Din helt personlige Apple mobil

Englands politikere jages af cyber-kriminelle

Mens USA stadig prøver at finde ud af, hvor stor indflydelse russiske cyber-angreb havde på det seneste præsident-valg, har Englands parlament kæmpet med sine egne angreb i denne weekend.

Parlamentets egne it-folk opdagede lørdag morgen usædvanlig høj aktivitet omkring medlemmernes email konti. Tilsyneladende har hackere siden fredag aften haft travlt med at opspore og afprøve svage passwords hos politikerne, der kunne åbne for adgang til deres e-post.

Ifølge flere britiske nyhedsmedier arbejder Underhuset tæt sammen med England National Cyber Security Center for at holde hackerne borte – og samtidig for at opspore deres identitet.

Har russiske hackere nu flyttet deres aktiviteter fra USA til det britiske parlament?

Tilsyneladende har angriberne ikke haft held til at knække email serverne, men for en sikkerheds skyld har man lukket for parlamentarikernes eksterne adgang til deres elektroniske post. Hvis de vil læse mails, må de køre ind til parlamentet og se dem. Inde i Westminster er netværket stadig i funktion.

England er hårdt ramt af terrorisme for tiden. Ikke kun den rent fysiske, der har givet sig udtryk i forfærdelige og dræbende overfald i London og Manchester. Men i stigende grad også via internet.

For eksempel er konto-oplysninger om britiske ministre, parlaments-medlemmer og tusinder af stats-ansatte sat til salg på russiske hacker websider.

Få uger tidligere lagde en ”ransomware orm”computere i den britiske sundhedssektor ned, således at adskillige hospitaler måtte opgive at servicere patienter.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din helt personlige Apple mobil