Fræk lille elbil til knægten i familien

Når rovfugle fanger droner

Ikke alle er lige begejstrede for droner, der er blevet et populært legetøj for både små og store drenge inklusive de sædvanligvis meget voksne.

Droner kan da også være meget praktiske. F.eks. kan politiet bruge dem til at overvåge demonstrationer, fodbold fans i større flokke og andre større forsamlinger af ofte urolige mennesker.

Droner har også fået udbredelse på tv-stationer og hos filmfolk, der kan tage utrolige billeder med de små flyvende kameraer, som sidder på maven af moderne ”quadcopters.”

Men altså – droner kan også genere folk, virksomheder og offentlige instanser. F.eks. er amatør-styrede droner meget oplagt forbudt i nærheden lufthavne, ved koncerter, sportsarrangementer og mange steder også i parker osv.

I Frankrig er dronerne efterhånden så stort et problem, at en afdeling af den franske hær uddannes specielt til at bekæmpe droner.

Kampen foregår ikke nødvendigvis med langtrækkende rifler, men såmænd med ørne. En hel flok af den opdrættes og trænes i øjeblikket til at jage droner. Træningen begynder allerede med ørneunger, der skal lære tidligt at opfatte droner som fjender eller byttedyr.

De fire første ørne, der har bestået en drone eksamen, er opkaldt efter de berømte fire musketerer – Aramis, Athos, d’Artagnan og Porthos. Se dem i aktion i denne video….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fræk lille elbil til knægten i familien