Hypen omkring iPhone falder
Apple har omsider udsendt sin invitation til årets store iPhone event. Det foregår den 12. september i Apples nye cirkelrunde hovedsæde i Silicon Valley. Vi vil få tre nye telefoner at se, som vil præge både det danske og det globale telefon-marked fra oktober og mange måneder frem.
Formentlig vil Apple også erobre den globale andenplads tilbage fra Huawei. Den har kineserne haft til låns i andet kvartal, som altid er den svageste periode af året for iPhones. Publikum ved jo, at der er nye modeller på vej efter sommerferien – så hvorfor køber en gammel?
Selvom Apples efterhånden traditionelle event hvert år i september tiltrækker sig store opmærksomhed hos medier, bloggere, analytikere og inkarnerede iPhone fans, skaber det ikke samme store hype hos publikum og på internet som i gamle dage.
Ifølge Google Trends blev søgeordet ”iPhone” brugt 30 pct. færre gange sidste år, da Apple kom med sin store iPhone X nyhed – sammenlignet med lanceringen af iPhone 5 i 2012.
Om faldet skyldes, at folk generelt er blevet mindre interesserede i nye iPhone produkter end blot for få siden, skal jeg ikke kunne sige. Men trenden er da tydelig at se i infografikken herover fra analysefirmaet Statista.
Antallet af Google søgninger på ”iPhone” i 2017 var både lavere end i 2011 med iPhone 4S, i 2013 med iPhone 5S og i 2016 med iPhone 6 (Plus). Den historisk set største hype skabte iPhone 5 i 2012 med over 100 millioner søgninger.
Tallene for i år er naturligt nok ikke opgjort endnu. Der er stadig ni dage, inden Apple løfter sløret for sine nye iPhones 2018. I den tid stiger søge-antallet nok kraftigt. Men skulle de bagefter vise igen at være lavere, kan vi jo nok tale om en nedad-gående trend i det store publikums interesse for nye smartphones hvert år.
Ud over de tre nye mobiltelefoner i iPhone X design ventes Apple også at præsentere et nyt Apple Watch 4 ur ved eventet den 12. september. Måske vises også en ny MacBook Air til en noget lavere pris, end man er vant til fra Apple….
Ingen kommentarer endnu