Sænk slagskibe på en ny måde

LinkedIn lancerer AI til jobsøgning

(Foto: Gizchina)

Når mange nye job-opslag handler om AI-kvalifikationer, og flere og flere brugere tilmelder sig AI-relaterede kurser, må man hellere selv tage det nye fænomen kunstig intelligens i anvendelse.

Det er præcis, hvad det sociale medie LinkedIn nu har gjort for alvor med en række nye AI-støttede features til jobsøgning.

Allerede for nogle måneder siden introducerede LinkedIn en AI-baseret guide, der fungerer som en slags kombineret coach, rådgiver, assistent, co-pilot og kollega.

Guiden var beregnet til at forberede LinkedIn brugeren til næste trin i dennes karriere, tackle forretnings-spørgsmål, lære nye færdigheder og tiltrække flere kunder.

De nye LinkedIn features benytter kunstig intelligens til en række praktiske opgaver, som skal hjælpe med ved jobjagt og opkvalificering af kandidater. Desuden skal de spare tid.

Forbi skal være lange dage med omhyggelige nøgle-ords-tunge søgninger. LinkedIns nye AI gør det muligt at søge efter stillinger ved at benytte normalt sprog.

Man kan f.eks. indtaste en kommando som ”find et marketingjob i København med en løn på mindst 800.000 kroner i løn om året” for at indlede en søgning.

Ifølge LinkedIn skal denne intuitive tilgang gøre det lettere at gennemføre mere målrettede søgninger til et relevant udvalg af mulige stillinger.

LinkedIn tilbyder nu også et værktøj, der kan analysere ens CV og foreslå personlige forbedringer i teksten, som er målrettet netop det job, man jagter.

Man skal blot uploade sit CV til LinkedIn, og et øjeblik efter modtager man et feedback i real-time. Formentlig øger det ens chancer for at komme til jobsamtale.

Den tredje AI-forbedring hos LinkedIn drejer sig om skrive en stærk ansøgning eller følgebrev.

Her har det sociale medie nu en AI chatbot, der assisterer i at skrive målrettede tekster med fokus på ansøgerens særlige kvalifikationer til jobbet.

 

LinkedIn benytter generativ AI til yderligere at forfine søge-oplevelsen på tværs af platformen. Ligegyldigt, om det drejer sig om jagten efter et job, specifik information eller deling af indhold. Hele processen skal blive hurtigere, mere brugervenlig og mere effektiv.

Endelig vil LinkedIn benytte sin kunstige intelligens til at gå videre end bare jobsøgning. Det skal bl.a. ske ved hjælp af virtuelle AI personer, der er trænet af branche-eksperter til at levere målrettet rådgivning.

Disse virtuelle coaches, der f.eks. kan hedde Alicia Reece eller Anil Gupta, skal tilbyde skræddersyet rådgivning baseret på hver enkelt LinkedIn brugers individuelle behov og karriere-mål.

Det er vigtigt at vide, at alle disse nye AI-features fra begyndelsen kun er beregnet til LinkedIn Premium abonnenter….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sænk slagskibe på en ny måde