Smart ring hjælper med at sove og hvile

Lille ø bliver rig på kunstig intelligens

(Foto: Dinu J. Nair / Unsplash)

Mange mennesker og virksomheder regner med at tjene store penge på den nye boom med kunstig intelligens (AI).

Alle store softwarehuse med Microsoft og Google i spidsen har travlt med at lancere ”kloge” features, og i mange brancher diskuteres der åbenlyst, hvor mange jobs kunstig intelligens vil koste i de kommende år.

Der er dog også overraskelser imellem dem, der bliver rige på kunstig intelligens. Faktisk områder, som AI næppe selv har forudset.

Det gælder f.eks. den lille ø Anguilla, der er en engelsk koloni i Karibien øst for Puerto Rico.

Her lever man normalt af turister, men har pludselig fået en uventet og hastigt voksende indtægt. Anguilla har nemlig internet-koden og domæne-navnet  ”.ai”, hvor den danske f.eks. er ”.dk”.

Siden den 30. november er alt gået amok. Det var den dato, hvor ChatGPT blev lanceret officielt. Siden har Microsoft købt op for milliarder i OpenAI, der er virksomheden bag den revolutionerende app.

Indtil nu har turisme været den vigtigste indtægt for Anguilla. Nu er salget af URL-adresser godt på vej til at konkurrere med turisterne. (Foto: Cory Bjork / Unsplash)

Ifølge nyhedstjenesten Bloomberg er antallet af ansøgninger fra virksomheder mere end fordoblet, som gerne vil købe endelsen .ai til deres web-adresser.

Problemet er, at den slags henvendelser kun håndteres af en enkelt mand på Anguilla. Det er den engelske it-mand Vice Cate, der flyttede til øen for flere årtier siden.

Cate er nu nødt til at hyre flere folk for at kunne servicere de mange henvendelser. De kommer både fra private enkelt-personer og fra giganter som Facebook, Google eller Microsoft.

Indtil videre har Anguilla solgt .ai adresser til knap 287.000 websider. Det er mange for en lille ø, der kun har 15.000 fastboende.

I 2022 betød URL-salget en indtjening på 7,5 millioner dollars. I år vil den stige til mindst 30 million.

Sådan er beløb er peanuts for internet-giganterne, men det er mange penge for Anguilla. Øens brutto-national-produkt var sidste år på 281 millioner dollars, så indtægterne fra .ai salget udgør pludselig 10 procent af landets indtægter.

URL-feberen på Anguilla minder meget om det, som den lille ø-stat Tuvalu i Stillehavet har oplevet. Den har nemlig web-efternavnet ”.tv”,

Den har tv-stationer og streaming-tjenester stået i kø for at sikre sig. For Tuvalu udgør den i dag 12 procent af øens brutto-national-produkt….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart ring hjælper med at sove og hvile