På vej tilbage til det normale?

Kig på klokken den 22. april

Onsdag den 22. april er det den årlige ”Earth Day”. Den har 50 års fødselsdag i år, så den bør fejres ekstra intenst, selvom mennesker ikke må kramme hinanden på grund af Corona smittefaren. Den dag vil selv Jorden lide under COVID-19 smitten. Ikke kun menneskene på den.

Man kan selvfølgelig også markere dagen ved at købe et af de pæne retro-ure, som amerikanske One Eleven har kreeret til ”Earth Day” jubilæet. Uret er fremstillet af miljø-rigtige materiale, og én procent af salget doneres til en natur-organisation efter eget valg.

Urets batteri lades f.eks. op af solstråler – eller for den sags skyld også af kunstigt lys fra en lampe. Når batteriet er fyldt op, kan det holde det klassisk designede armbåndsur kørende i mellem fire og seks måneder.

Sådan ser det uofficielle Earth Day flag ud. (Foto: John McConnell / NASA / Wikipedia)

Urkassen på 42 mm i gult er formet af et bio-materiale, der har amerikansk olie som hoved-ingrediens. Urskiven ligger bag hærdet krystalglas og er så tæt, at man kan tage sig et dyk med uret på ned til 50 meter under vand.

Urremmen i blåt og hvidt er lavet af genbrugs-materialer. Den er pyntet med det oprindelige Earth Day logo og har en berømt sætning fra den første Earth Day fejring i 1970 printet på.

Hvert uret er individuelt nummereret, og kigger man på urkassens bagside, vil man finde en kopi af den første grafik, som blev skabt til Earth Day for 50 år siden.

Earth Day blev foreslået første gang på en UNESCO konference i San Francisco i 1969. Det var freds-aktivitsten John McConnell, der gjorde det. Han mente, at mennesker i hvert fald én dag om året skulle huske den planet, vi lever på og den fred, vi skulle holde på den.

Bagsiden af uret har det første Earth Day logo fra 1970 påtrykt. (Foto: One Eleven)

 

I første omgang blev den 21. marts valgt som Earth Day dato, fordi det er den dato, hvor foråret begynder på den nordlige halvkugle. Siden er datoen af praktiske grunde flyttet til den 22. april.

FN’s daværende general-sekretær U Thant godkendte Earth Day i 1970, og dagen har siden været officielt anerkendt over hele verden. 50-års fødselsdagen vil blive fejret med events i 193 lande – hvis de da får lov til at blive gennemført på grund af COVID-19 restriktionerne.

One Eleven sælger sit særlige Earth Day ur fra sin hjemmeside for 75 US dollars. Det svarer til ca. 525 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: One Eleven)

Hvert Earth Day ur kommer i en flot æske, der er fremstillet af 100 procent genbrugs-papir. Trykket er lavet med ikke-giftige blækfarver. (Foto: One Eleven)

Urremmen har en af de første Earth Day proklamationer påtrykt. (Foto: One Eleven)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På vej tilbage til det normale?