Super gadget for alle, der drikker foran tv

Er iPad ved at vise alderdoms tegn?

Mange vil sikkert tøve et øjeblik, når de læser denne overskrift og sige: ”Gud, er det allerede så lang tid siden.”

For et par dage siden fyldte Apples iPad syv år.

Den 27. januar 2010 gik Apples stifter Steve Jobs på scenen i et fyldt auditorium i San Francisco for at præsentere et nyt produkt, som kun få tech-freaks troede på kunne blive en kommerciel succes.

iPad. Slet ikke verdens første tablet eller ”slate/tavle”, som produkt typen blev kaldt dengang.

Men ligesom i tilfældet iPhone var iPad et eksempel på Apples enestående evne til se nye muligheder i teknologi, andre har opfundet.

I de første år solgte iPad som varmt brød. I det seneste år er det dog gået tilbage med publikums interesse for tablets

Apple tilfører typisk en række smarte nye funktioner, gør produktet mere elegant og markedsfører det så dygtigt og effektivt. Efter kort tid tror det store publikum så på, at det er en Apple opfindelse.

Dengang  – for syv år siden – tog Steve Jobs verden med storm – ved hjælp af et par enkle tricks: Han tastede nogle bogstaver på et virtuelt tastatur på touch skærmen. Han viste, at man kunne surfe på nettet med nogle få håndbevægelser – og han viste, hvordan et papir-baseret magasin kunne forvandles til et digitalt på skærmen.

Typisk for Steve Jobs fik den første iPad også nogle stærke salgs budskaber med på vejen, nu hvor et stort antal aviser, tv og analytikere kiggede med:

”iPad er verdens mest avancerede teknologi. Den er en magisk og revolutionerede enhed til en utrolig pris. iPad skaber og definerer en helt ny kategori af apparater, som vil forbinde brugere med deres apps og indhold på en meget mere intuitiv, intim og underholdende måde end nogensinde før i historien.”

https://www.youtube.com/watch?v=_KN-5zmvjAo

Man må jo indrømme, at Steve Jobs fik ret – i hvert fald langt hen ad vejen. For allerede syv år efter et iPad og konkurrerende tablets på vej retur. Med nogle få undtagelser.

I det seneste regnskabskvartal solgte Apple kun 9,3 millioner iPads på verdens basis – en nedgang fra 9,9 mio. i samme periode året før.

Også salget af iPhones er fladet ud, men det har en helt anden årsag:

I Vesteuropa og Nordamerika er markederne for dyre smartphones ved at være mættet. De fleste har allerede en mobil, som de er glade for – og de køber ikke længere en ny, bare fordi der er kommet en nyere model.

Tabletternes tilbagegang skyldes derimod, at fabrikanterne ikke har formået at vise publikum nye og spændende anvendelses områder i de seneste par år. Iderigdommen er ligesom gået i stå.

Det samme er mediernes interesse i iPad og andre tablets. De skriver tusind gange mere om smartphones end tablets. Det er med til at dæmpe det store publikums entusiasme.

Tablets som Apple iPad udkonkurreres stadig oftere af store smartphones. Foto: Pixabay

Desuden er elektronik industrien selv med til at kvæle tablets. Ved at udvikle stadig større og stærkere smartphones, fjerner man eksistens grundlaget for mindre iPads og Android tablets.

I dag virker den første Apple iPad håbløst gammeldags. Den var 13 mm tyk og havde en 9,7 tommer skærm på 1.024 x 768 punkter. Den havde ikke noget kamera, og den kunne ikke køre med flere programmer ad gangen (multitasking). I begyndelsen kunne den tilmed kun køre i trådløse netværk (Wi-Fi). En variant med indbygget SIM-kort og mobil telefoni kom først tre måneder senere.

Alligevel kunne man overalt i pressen læse beskrivelser som ”utrolig”, ”fantastisk hurtig”, ”genial” eller ”Apple vælter igen verden.”

Men det var altså også for syv år siden.

I år ventes Apple at præsentere mindst tre nye iPads, og fokus vil især ligge på iPad Pro til professionelle brugere. De små billige tablets er yt. I dag køber man store smartphones, der kan betydeligt mere.

De nye iPads kommer med højopløselige skærme, der fylder hele fronten. De får en kraftig A10 processor, bedre kameraer, endnu bedre højttalere osv. Det glæder vi os (lidt) til at se.

Indtil da – til lykke med de syv år iPad….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super gadget for alle, der drikker foran tv