Enduro til de rå opgaver

Telefonen fyldt på 17 minutter

Når folk står og sammenligner deres nye mobiltelefoner, handler det normalt om skærm-størrelse, antal kamera, processor-type og en gang imellem også om batteriets kapacitet.  Kun sjældent hører man ord udvekslet om batteriets evne til at lade op.

Det kan godt være, at ladetiden ikke er særligt sexy. De fleste stikker jo bare mobilen i kontakten, når de kommer hjem eller ankommer på kontoret.

Ikke desto mindre er ladetiden, der måles i watt, et af de områder på smartphones, som har oplevet den stærkeste udvikling af alt i mobilen. Efter nytår kan det f.eks. kun tage 15 til 17 minutter at lade batteriet på 4.000 mAh fra 0 til 100 procent.

Samsung er nået op på 25 watt (moderat) hurtig opladning af sine Galaxy S20 mobiler. (Foto: Samsung)

Har I nogensinde taget tiden på, hvor længe det varer at fylde batteriet op på jeres nuværende telefon, vil I vide, at et kvarter er meget hurtigt. Ellers prøv at tømme jeres mobils batteri helt og lad det op igen. Håber, at I har god tid.

Lad os tage Samsung som eksempel. Den sydkoreanske gigant er ikke kendt for at være en ørn til opladning. I den seneste nye Galaxy S20 er Samsung nået op på 25 watt hastighed. Respektabelt, men heller ikke meget mere.

Huawei imponerer som så ofte før – denne gang med sin seneste P40 Pro smartphone. Den har ikke kun verdens bedste kameraer på en mobil. Den lader også rapt med 40 watt.

For et år siden løftede OnePlus søsterskab OPPO rekorden til 65 watts opladning af mobiltelefonens batteri. Inden længe er den drønet videre til 80 og 100 watt. (Foto: OPPO)

Det vil i praksis sige, at P40’s batteri på 4.200 mAh kan fyldes helt på lige under en time. På den trådløse side lader Huawei telefonen med 27 watt,

Da OnePlus stod klar med sin nye 8-serie topmodel i april, så vi for første gang, at en telefon ladede lige hurtigt med kabel og trådløst. I begge tilfælde 30 watt. Flot.

Når næste generation OnePlus 8 kommer til efteråret – 8T hedder den nok – vil der ske et mega-hop i opladning. Efter sigende kan OnePlus 8T fylde sig selv med 65 watt,

Kapløbet er i fuld gang om at præsentere markedets hurtigste oplader til mobilens batteri. (Foto: Weibo)

Men glæd jer til lidt længere frem i tiden – måske til næste forår. Så vil både Xiaomi og OnePlus’ søsterselskab Oppo stå klar med 100 watt opladning.

Ganske vist kun pr. kabel, men til gengæld tager det kun 17 minutter at fylde et 4.000 mAh batteri op. Det er da noget, man kan forstå.

Xiaomi viste allerede teknologien på en prototype for et år siden. Den færdige version skal stå klar til efteråret. Oppo følger formentlig først efter i begyndelsen af 2021.

Når OnePlus næste toptelefon – 8T – kommer til efteråret, vil den have 65 watts opladning af telefonens batteri. (Foto: Weibo)

I det store kinesiske sociale medie Weibo diskuterer analytikere og teknologiske spåmænd allerede længe om, hvem der vil knække 100 watt grænsen som det første. Altså på telefoner, som rent faktisk kan købes.

De fleste er åbenbart enige om, at superladerne vil blive introduceret i en helt ny generation af spil-fokuserede smartphones. De kommer også til at køre med Qualcomms fremtidige Snapdragon 875 processor.

I øjeblikket har verdens toptelefoner Snapdragon 865, og inden 875’eren dukker nok en graderet 865+ version op til efteråret….

(Indledningsfoto til artiklen: Anke Dannerbeck / Pixabay)

Huawei ligger i øjeblkket i toppen med 40 watts opladning af sin P40 Pro telefon. (Foto: Huawei)

 

 

 

 

OnePlus’ søsterselskab OPPO har annonceret, at man efter nytår vil præsentere en spil-rettet mobil med 80 watt mobil-opladning. SuperVooc 3.0 kalder OPPO sin teknologi. (Foto: OPPO)

 

)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Enduro til de rå opgaver