Elcyklen skal da kunne foldes

Super-slank strøm til mobilen

(Foto: Clutch)

Ekstra batterier til mobile – powerbanks – fås i masser af designs og prisklasser. Nogle er nærmest anonyme at skue, mens andre kan være udformet som alt fra en læbestift, over en lighter til en mini-udgave af et krydstogtskib.

Den nye Clutch V2 går en lidt anden vej i sit design. Den vil nemlig være verdens tyndeste powerbank. Derfor ligner den mere et lidt stort kreditkort end et traditionelt batteri.

Clutch V2 vejer kun 55 gram og kan let bæres rundt i en pung, taske eller lomme. Har man den liggende i et par stramme jeans, buler den slet ikke ud.

(Foto: Clutch)

Den flade powerbank er pakket ind i solidt aluminium. Indendørs sidder et 3.000 mAh batteri, der har kapacitet nok til at fylde en iPhone helt med ny energi og de nyeste Android mobiler pænt op.

Clutch V2 fås i udgaver til både Android (USB-C stik) eller iPhone (Lightning).

Forud-bestiller man et eller flere eksemplarer, får man 40 procent rabat. Så bliver prisen 29 US dollars eller godt 180 kroner….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elcyklen skal da kunne foldes