Druk det værste problem hos danske unge

Smart Gardener vander husets blomster

Mange går rundt med en lidt dårlig samvittighed over, om de nu får vandet deres blomster og andre planter hjemme i stuen godt nok, Især her i den varme årstid er planterne mere tørstige, og man selv lokket af mange udendørs aktiviteter, så man glemmer vanderiet.

Tyske AMaronics har hjælpen på vej i sit nye Smart Gardener system, der kan håndtere vanding af otte potteplanter på samme tid – individuelt styret fra en smartphone app.

Med sine vandledninger og kontrolbokse er Smart Gardener måske ikke det mest elegante udstyr at placere i sin pænt designede stue. Omvendt ser systemet meget effektivt ud, og det redder jo planternes liv. Sådan helt bogstaveligt.

Alt efter, hvor manGE planter Smart Gardener skal håndtere, placeres et antal bøtter med vand. De forbindes med AMaronics kontrolboks og potteplanten – hvorefter man indstiller helt præcist i app’en, hvor ofte planten skal vandes, og hvor meget vand den skal have hver gang.

For at gøre gartner-arbejdet mere overskueligt, kan man navngive hver blomst og plante – og sætte et foto af dem i app’en. Så har man både plante og foder-oversigt på ét blik.

Man kan konfigurere sit vandings system helt individuelt – her vist med otte planter og fire vandtanke.

Smart Gardener app’en rummer fire standard programmer for vanding, hvis man da ikke vil indstille den helt individuelt for hver plante.

Man kan justere vandings interval fra en halv til 30 dage og vandmængden fra 0,1 centiliter til en liter. Planterne kan tilmed stå på hylder og reoler. Smart Gardener kan pumpe vandet op til 2,5 meters højde.

Selve app’en har mange smarte funktioner. F.eks. indeholder den en automatisk kalkulator, der beregner, hvor meget vand hver plante skal have i løbet af en ferie, hvor ejeren er bortrejst.

Smart Gardener kan vande blomster helt op i 2,5 meters højde.

Smart Gardener app’en findes i øjeblikket kun til Android. En version til iPhone/iPad er under overvejelse, men ikke lige forestående.

Selve kontrol-boksen er en del af “tingenes internet” og arbejder via husets trådløse WiFi netværk.

Man kan via Kickstarter forudbestille et begynder-kit af Smart Gardener med kontrolboks og vandledninger til otte planter for 89 euro og opefter. Det svarer til ca. 670 kroner….

I app’en kan man let genkende hver af sine planter – og se, hvor meget vand den skal have og hvor ofte,

 

Smart Gardener kontrolboksen styres fra en smartphone app via hjemmets trådløse WiFi netværk.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Druk det værste problem hos danske unge