Første billeder af OnePlus 7

Skepsis vokser mod moderne fodbold

Fodbold er verdens mest populære sport. Helt klart også i Danmark, hvor fodbolden holder pause lige nu er afløst af håndbold-feber, fordi herre-VM holdes i vores lille land.

Trods fodboldens fortsat store popularitet er der dog begyndt at lyde flere kritiske røster end tidligere. Også hos publikum, der tidligere var 100 pct. loyale over for sporten og deres klub.

Analyse firmaet Statista laver hvert år en ”European Football Benchmark”, hvor man undersøger interessante aspekter omkring sporten i en række lande i vores verdensdel.

(Infografik: Statista.com)

Statista har bl.a. interviewet fodbold fans i England, Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien. Her har man spurgt, hvad de synes, om sportens udvikling i disse år.

I alle fem lande synes et flertal, at spillernes lønninger er blevet for høje. De bør i stedet begrænses eller få lagt et loft over. I Spanien, Tyskland og Italien er det opfattelsen hos 61 pct. af fodbold tilhængerne.

I Tyskland siger et flertal (52 pct) sågar, at den så stærkt penge-fokuserede udvikling truer med at fremmedgøre fodbold sporten fra sine almindelige fans. Briterne er næsten helt enige.

Nogle fodboldspillere som Ronaldo koster milliarder at købe. De tjener også selv en formue hvert år og får rejst statuer, mens de er aktive i sporten.

Fodboldens andet store problem – ifølge fansene – er de efterhånden skyhøje transfer-summer, der skal betales, når en spiller skifter klub.

Hvor man for nogle årtier siden talte nogle hundrede-tusind kroner i transfer-fees, er millioner for længst blevet for små. Hos de bedste taler vi hundreder af millioner eller sågar over en milliard kroner.

Så mange penge kan en enkelt fodboldspiller ikke tjene hjem, uanset hvor mange mål han scorer, og hvor mange trøjer med hans spillernummer fans over hele verden køber.

Spilleren koster jo ikke kun klubberne penge i overgangssum. Han skal jo også have million-lønning hvert år plus alle mulige benefits i form af f.eks. bolig, stor firmabil osv….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første billeder af OnePlus 7