Her køber mennesker mest online

Så stor er Apple i computerspil

Når talen falder på de store computerspil platforme, tænker de fleste nok straks på Microsoft Xbox, Sony Playstation eller Nintendo. Måske også på Windows pc?er, for de bruges af de fleste e-sportsfolk.

Sandsynligvis dukker også navne som EA (Electronic Arts), Ubisoft, Activision osv op, når de store spil-softwarehuse skal listes op.

Apple bliver som regel ikke talt med. Meget få forbinder nemlig Macbooks, iPhone eller iPad med videospil. Det er forkert. Apple er nemlig verdens fjerde-største spilfirma ? viser nye tal fra analysefirmaet Newzoo.

Forklaringen er hverken computerspil, for den slags udvikler Apple ikke. Apple laver heller ikke spilkonsoller som Microsoft eller Sony. Det er ene og alene den hastige udbredelse af iPhone, som har sendt Apple op på en global fjerdeplads i spil.

Her spilles “Clash Royal” på en Apple iPad Pro.

I den forbindelse er det vigtigt at huske, hvor almindelige smartphones er i dag. Stort set alle har et eksemplar i lommen. Helt modsat spille-konsoller, der stadig er en niche og mest bliver anvendt af børn.

Ifølge analytikerne fra Newzoo skal Apple have tjent omkring 64 milliarder kroner (9,5 mia. USD) på computerspil til iPhone sidste år. Pengene kom primært ind via salg i Apples App Store.

Med så stor en indtjening, uden at Apple rører en finger for det, kan man godt forstå, at Apple drømmer om mange flere, når man gør en indsats. Den kommer til efteråret i skikkelse af Apple Arcade.

Det er en ny abonnements-service, hvor man for et månedligt beløb får adgang til en masse iPhone spil. Flere af de store softwarehuse er hoppet med på Arcade vognen og vil tilbyde eksklusive games på platformen.

Også danske iPhone brugere vil få adgang til Apple Arcade fra oktober?.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her køber mennesker mest online