Nu kommer Beoplay E8 i 3. generation

Rid på en bølge fra Logitech

For nogle år siden vakte Microsoft opsigt med sit ergonomiske pc-tastatur i bølge-formet design. Det er siden kommet i den nyere version Surface Ergonomic Keyboard og er vist nok en gedigen succes for Microsoft.

Derfor kan man godt undre sig en smule over, at Microsoft først nu får en seriøs konkurrence med et tastatur, der gør det mere behageligt for hænder og underarme at arbejde i mange timer om dagen på en pc.

Det nye ERGO K860 er Logitechs første tastatur i mange år, der er splittet op på midten. På den måde kan tasterne vinkles i forhold til hinanden. Det ser måske lidt specielt ud, men designet giver mange fordele i det ergonomiske.

(Foto: Logitech)

Logitech fremhæver selv både fingre, hænder, håndled, underarm, skuldre og ryg, der alle vil nyde godt af et tastatur som det nye ERGO K860. Hvis det er korrekt, kan man undre sig over, at ikke flere virksomheder og kontorer i den offentlige sektor har smidt det klassiske, flade QWERTY keyboard ud.

Logitech satser på, at man køber firmaets ergonomiske MX Vertical Mouse sammen med ERGO tastaturet. På den måde får man et komplet system foran sin computer, der kan være både en Windows pc eller en Apple Mac. Desuden fungerer det via Bluetooth med tablets og smartphones.

Det første, man lægger mærke til på ERGO K860 er tastaturets ?kamel-ryg.? Logitech kalder selv designet for en ?bølge?. Den er inspireret af den måde, som mennesker holder deres ?forpote?, når de giver hånd.

ERGO K860 tastaturet er opdelt i to med en bølgetop imellem. (Foto: Logitech)

Det opsplittede tastatur layout fører brugerens hænder ud i en mere spredt formation. Det giver en mere afslappet arm- og håndstilling, samtidig med at man har alle taster dækket af sine fingre. Hver tast har en lidt konkav overflade, som skal gøre den nemmere at ramme. Desuden har den en følbar vandring. Man ved, når man har trykket på den.

ERGO K860 er trådløst og fungerer både med Bluetooth og Logitechs egen trådløse mikro-modtager med USB-stik. Man kan forbinde op til tre trådløse enheder på samme tid, og via tre nummererede taster kan man lynhurtigt skifte mellem dem.

På den måde kan man f.eks. sidde og skrive en e-mail på sit keyboard og med en enkelt håndbevægelse skifte til at tage mobilen håndfrit for at svare på en sms. Denne arbejds-metode sparer masser af tid, fordi man ikke behøver at flytte sine hænder fra tastaturet.

(Foto: Logitech)

Med ERGO K860 følger en håndleds-hviler med memory foam, som man anbringer foran tastaturet. Den skal være så behagelig, at man slet ikke har lyst til at flytte hænderne. De bliver samtidig beskyttet effektivt mod håndleds-skader som f.eks. seneskede-hinde-betændelse.

ERGO K860 tastaturet kræver tilvænning, fordi tasterne ikke sidder, som de plejer. Men denne oplæring kan meget vel være en stor fordel for mange mennesker, der arbejder time efter time ved deres pc hver dag.

Det nye tastatur figurerer endnu ikke på Logitechs danske hjemmeside, men mon ikke det er på vej snart? I USA skal ERGO K860 koster 130 dollars eller ca. 900 kroner?.

(Indledningsfoto til artiklen: Logitech)

(Foto: Logitech)

Tasterne skal have et nyt design, der nærmest suger fingrene til sig. (Foto: Logitech)

(Foto: Logitech)

Håndleds-hvilen til det nye tastatur består af flere lag blødt memory skum. (Foto: Logitech)

(Foto: Logitech)

Man skal nok vænne sig til at arbejde med det nye ERGO K860 tastatur. (Foto: Logitech)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer Beoplay E8 i 3. generation