Kør elcykel - på vandet

”Pole Position”, når du kører elbil

Nu er der snart nok et argument for at vælge en Tesla som sin næste bil. Ikke kun at den er elektrisk og derfor mere miljøvenlig. Næhh – i fremtiden kan man også spille klassiske Atari games på Tesla’ens store skærm midt i instrument brædtet.

Teslas ukonventionelle topchef Elon Musk meddelte nyheden forleden i en tweet. Den næste opdatering af Teslas bil-software vil omfatte tre af Ataris mest berømte computerspil – ”Pole Position”, ”Tempest” og ”Missile Command.”

Tesla melder ikke noget om, hvorvidt der vil være begrænsninger i at bruge spillene. F.eks, at de kun kan tændes, når bilen er parkeret. Ellers kunne man godt forestille sig, at politiet og eksperter i trafiksikkerhed vil råbe vagt i gevær.

Tesla og Atari har lavet en aftale om at lægge en række berømte computerspil ind på skærmen i Teslas elbiler.

En af de gode argumenter for de mange nye digitale features i en moderne bil er jo netop, at chaufføren kan koncentrere sig fuld ud om, hvad der sker på vejen foran, bagved og ved siden af ham eller hende.

Måske Tesla satser på computerspillene som underholdning til passagerer – eller også til chaufføren i fremtidens fuldt autonome biler. I de køretøjer kan bilisten principielt sætte sig til at læse en avis eller se en videofilm, mens han/hun sidder bag rattet. Bilen kører af sig selv.

Så længe vil Elon Musk ikke vente. Den nye software opdatering til elbiler fra Tesla skal allerede være klar om tre-fire uger. Derefter kan man downloade dem via bilens trådløse internet.

Med en 17 tommer skærm midt i bilen som her i Tesla Model S er der rigeligt plads til at vise både klassiske computerspil og biograffilm.

Musk har siden fulgt op med en ny tweet, hvor han efterlyser spil-programmører, der gerne vil arbejde hos Tesla. Den amerikanske elbil fabrikant har brug for en håndfuld gamer-specialister her og nu.

Ifølge Tesla skal en række super-sjove computerspil integreres med elbilens centrale touch skærm, mobiltelefoner og bilens øvrige elektronik, så lyden f.eks. brager ud fra bilens store stereo-anlæg. Tænke sig at køre race som Formel 1 pilot på skærmen, mens man triller adstadigt afsted i bytrafikken eller på motorvej. Det lyder sjovt, men uklogt og farligt. Og så er det formentlig forbudt i Danmark.

Teslas skærme i bilerne er langt større end de displays, man ser hos andre motor fabrikater. Ikke noget med små fnidrede skærme på syv eller otte tommer til at vise navigation og musikvalg på. I Teslas model S er skærmen f.eks. på 17 tommer….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kør elcykel - på vandet