iPhone er igen verdens mest solgte smartphone

Peugeots nye elcykel kan klappes sammen

De fleste elcykler er hverken elegante eller specielt små. Snarere tværtimod. Ekstra elmotorer og batterier koster plads og vægt.

Ikke hos franske Peugeot, som de fleste af os kender fra personbiler. Her har man udviklet en smart eldrevet minicykel, der kan foldes ud og sammen på bare 10 sekunder.

Peugeot har en meget længere tradition for cykler (og peberkværne) end for biler. De første Peugeot cykler kom således helt tilbage i 1830.

peugeot-elcykel-3Den nye Ef01 elcykel blev forleden præsenteret sammen med Peugeots nye 5008 SUV, der selvfølgelig tog det meste af opmærksomheden og omtalen.

Måske lidt ufortjent, for Ef01 kunne sagtens være en lille bestseller i svøb. I hvert fald ser den ud til at være oplagt som bycykel med el-assistance eller som et ekstra køretøj i bagagerummet, når bilisten ikke kan finde en p-plads nær sin destination i den travle city.

Peugeots nye Ef01 har en topfart på 20 km i timen på ren eldrift, og rækkevidden er omkring 30 kilometer på en opladning af det indbyggede li-ion batteri.

peugeot-elcykel-2

Cyklen er forsynet med små 16 tommer hjul og en trådløs Bluetooth forbindelse til en medfølgende smartphone app, hvor man kan koble navigation på og aflæse batteri tilstand, distance, kalorie forbrænding osv.

Ef01 vejer 17 kilo, så den ikke ligefrem er en letvægter at bære rundt på. Heldigvis kan den foldes kun halvt ud, så man kan trække cyklen efter sig, som om den var en kuffert på hjul.

Når Ef01 er klappet helt sammen, finder den let plads i en bils bagagerum. Via en medfølgende docking station kan man sågar lade cyklen op fra bilens batteri.

Peugeot Ef01 er ikke prissat officielt endnu, men den smarte elcykel kommer på markedet i begyndelsen af næste år?.

peugeot-elcykel-5

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone er igen verdens mest solgte smartphone