Snapchats video-briller bliver voksne

Ni af ti danskere er online hver dag

Danskerne er mere digitale end nogensinde før. Med både fordele og ulemper ved at bruge internet så flittigt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har taget pulsen på online tilværelsen i vores lille land.

Andelen af voksne danskere, som går på nettet hver dag eller næsten dagligt er f.eks. steget fra 80 pct.i 2017 til over 88 pct.. sidste år. Online tiden bruger danskerne først og fremmest til at modtage digital post fra det offentlige (91 pct), til at sende modtage e-mails (90 pct), netbank (88 pct), info-søgning om varer (81 pct), online indkøb (80 pct) og at læse nyheder på nettet (79 pct.).

Bagsiden af medaljen er imidlertid, at mange oplever data-kriminalitet i en eller anden form. Mest udbredte er spam mails og ”phishing”. I sidstnævnte tilfælde får man f.eks. falske mails fra banker og Microsoft der skal lokke modtageren til at give personlige informationer.

Ifølge Danmarks Statistik har 43 pct. af alle online danskere mellem 16 og 89 år været udsat for ”phishing” forsøg i det seneste år. Falske mails er dermed den klart mest udbredte form for data-kriminalitet her i landet-

(Infografik: Danmarks Statistik)

Nummer to på listen er forsøg på at lokke internet brugere til at besøge fuopbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker eller 14 pct. oplevet.

Alligevel er færre af os bange for it-sikkerheden end for fire år. I 2015 holdt flere danskere sig enten fra at bruge internet eller i hvert fald kun i begrænset omfang af frygt for m

Stoler mere på it-sikkerhed
Den største skepsis viser vi forbindelse med online køb, download af apps, musik streaming og brug af gratis Wi-Fi netværk i det offentlig rum.

Efter flere misbrugs-skandaler på Facebook kan det næppe undre, at danskerne er blevet mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier. Tilsvarende vil fem pct. ikke bruge netbank, fordi de er bekymrede for sikkerheden.

Tvivl om diskretionen har fire pct. af danskerne også, når de kommuniikerer online med det offentlige. Måske e-boks og myndighederne skulle igangsætte en ny kampagne for at overbevise danskerne om det sikre i online kontakt mellem borger og det offentlige. Fire pct. usikkerhed er meget, når folk bliver tvunget til at bruge denne form for kommunikation.

(Infografik: Danmarks Statistik)

Danmarks Statistik deler it-sikkerhed op i tre hovedgrupper – misbrug af betalingskort, misbrug af identitet for at opnå økonomisk gevinst – og misbrug af identitets-oplysninger til personlig chikane. Det sidste kaldes også for ærekrænkelse, cyber-bullying eller online mobning.

Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens tre pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Disse tal er nogenlunde de samme som i 2015.

Danmarks Statistik spørger også om folks erfaringer med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan f.eks. medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet.

Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har to pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold.

Heldigvis har danskerne lært at være mere forsigtige i deres internet brug. Flere sørger for at bruge antivirus-programmer og foretage sikkerheds-kopiering. Mange har nok oplevet at tabe dokumenter, data, billeder osv i forbindelse med it-nedbrud eller angreb fra cyber-kriminelle.

I dag tager 60 pct. af den voksne danske befolkning back-up af deres filer via online lager-tjenester (cloud), på en ekstern harddisk eller en USB nøgle. Det er fem pct. flere end i 2015.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snapchats video-briller bliver voksne