Siri vil erobre kontoret

Mobiltelefoner er fortsat strålende

I gamle dage – før smartphonens ankomst – var medier, fabrikanter og sundheds-myndigheder meget mere fokuseret på, om telefonerne udsendte farlige stråler.

En håndfuld gange hvert år kom nye rapporter, der alarmerede om, at radio-strålingen fra mobiltelefoner kunne skade vores hjerner. Lige så hurtigt dukkede så undersøgelser op, der sagde præcist det modsatte. De var som regel bestilt og betalt af mobilfabrikanterne.

I dag ser man kun sjældent historier om telefoners stråler. Andre ting synes vigtigere som f.eks, hvor høje hastigheder en mobil kan downloade data. Eller hvor gode mobilens tre-fire kameraer er til at tage billeder i tusmørke.

Det er lidt mærkeligt, for moderne smartphones sender også stråler ud, som vi engang for 15-20 år siden kaldte skadelige. Det viser bl.a. en ny test, som det tyske institut for radiostråling – Bundesamt für Strahlenschutz (BfS) – lige har offentliggjort.

Disse 16 telefoner udsender flest skadelige stråler. (Infografik: Statista.com)

De tyske forskere kommer samtidig med et par mulige forklaringer på, hvorfor ingen – eller i hvert fald kun meget få – koncentrerer sig om mobilernes stråling. Ingen af fabrikanterne bruger det i deres markedsføring,

Den ene er manglende interesse. Når forbrugere ikke længere efterspørger det, gider teleselskaber og fabrikanter ikke beskæftige sig med det. Gode historier er bedre end at frem-mane problemer.

Den anden forklaring er, at vi i dag bruger vores mobil langt mindre til at ringe med som i gamle dage. Det betyder, at vi ikke har den ”klistret” på øret i timevis om dagen – hvor risikoen for stråleskader er størst. I stedet har vi den på 30 centimeters afstand foran ansigtet, fordi vi bruger touch skærmen hele tiden

Det tyske stråle-kontor har en offentligt tilgængelig database, hvor resultaterne for de fleste mobiltelefoner på markedet kan studeres i detaljer. Både de nye og de ældre modeller. De nyeste ”hitlister” over de mest og de mindst strålende smartphones kan I se i denne artikel.

Målingerne afslører, at de kinesiske mærker generelt stråler stærkest. Værst er Xiaomi med sine Mi A1 og Mi Max 3 modeller, men også OnePlus ligger på den grimme liste med OnePlus 6T.

Her er de 16 minst strålende smartphones på markedet lige nu. (Infografik: Statista.com)

”Strålende” er også flere smartphones fra Apple og Sony. Det gælder bl.a. ældre iPhones som 7 og 8, mens de nyere X, og Xr og Xs må ligge midt i feltet. De figurerer nemlig hverken blandt telefoner med mest eller mindst stråling.

Meget markant er, at Samsung og Nokia dominerer listen over mobiler med den mindste stråling på markedet. Samsung har hele syv Galaxy modeller med i den pæne Top-16 – Nokia fem.

Der findes i øvrigt ikke bredt anvendte standard for mobilstråling, hvilket kunne være en tredje årsag til, at vi hører så lidt om det nu om dage.

I Tyskland har man dog indført regler for det. De er samlet under miljø-reglerne for ”Der Blaue Engel”, der kan sammenlignes med det nordiske Svanemærke.

For at åbne et ”engel” certifikat må mobiltelefonen ikke udstråle mere end 0,60 watt pr. kilegram  Alle 16 telefoner på den pæne liste klarer de krav med bravour, mens det ser helt anderledes ”strålende” ud for smartphones i den grimme Top-16….

Måske er mobiler ikke så farlige i dag, fordi vi bruger dem mest på denne måde. Vi har ikke telefonen for øret i timevis som i gamle dage. (Foto: Meagan Schiereck / Unsplash)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siri vil erobre kontoret