Nyt socialt medie til de rejseglade

Microsofts nye mobil 10. september (opd)

(Foto: Microsoft)

(Opdateret)  Microsoft har ikke ligefrem haft en heldig hånd, når det drejer sig om mobiltelefoner. Pc’er har Microsoft fuld styr på via Windows, men bestemt ikke de små apparater, vi går rundt med i hånden.

Det lykkedes f.eks. aldrig for Microsoft at etablere Windows Mobile som et alternativ til Googlse Android eller Apples iOS.

Heller ikke, da Microsoft prøvede at  overtale asiatiske smartphone producenter med milliarder af dollars i tilskud, så de byggede Windows varianter af deres Android modeller.

Til sidst gik Microsoft lidt i panik og købte sin egen mobil fabrikant. Nokias telefoner blev omdøbt til Microsoft. Det holdt kun i kort tid, inden også de døde ud.

Den nye Microsoft telefon kan foldesud som en bog. (Foto: Microsoft)

I de senere  år har Microsoft fået succes med at designe og sælge sine egne Surface tablets og laptops, der kører med Windows.

De har manglet en afrunding nedad med en mobiltelefon i samme design. Derefter kan man kalde Microsoft Surface en hel familie, som f.eks. også indeholder trådløse øretelefoner.

Den nye Surface Duo telefon viste Microsoft allerede som prototype for et år siden. Dengang vakte telefonen berettiget opsigt, fordi den var en slags klaptelefon, men med to separate skærme.

Nu er det omsider så vidt. Microsoft har meddelt i dag, at Surface Duo kommer på markedet den 10. september. I første omgang kun på det amerikanske marked, hvor telefonen kan forudbestilles fra i dag. Prisen er 1.399 US dollars eller ca. 9.000 kroner.

(Foto: Microsoft / Twitter)

En af de lidt usædvanlige ting ved Duo er, at nyheden kører med Android. Dog med en brugerflade lagt ovenpå, der kan minde om Windows.

Microsoft vil heller ikke kalde Duo for en telefon. I stedet mener software-giganten, at den har opfundet en hel ny type apparat eller gadget.

I praksis er det nok nærmest en tablet, der kan fungere som en mobiltelefon – og som ikke er større, end at den i sammenfoldet tilstand kan ligge i en bukselomme.

Surface Duo får to AMOLED displays på hver 5,6 tommer. De kan fungere som én stor skærm eller som to separate. Så kan man f.eks. bruge den ene til billeder og den anden som tastatur.

Selvom den nye Duo telefon kører med Android, bliver det muligt at multi-taske med f.eks. to Microsoft Office programmer. Det kunne være Word på den ene skærm og Edge browseren i det andet. (Foto: Microsoft)

Formentlig bliver Duo noget billigere end de folde-telefoner, som Samsung og Huawei sælger. Microsoft bruger nemlig ikke de nyeste processorer, men dem fra sidste år.

Derfor ventes telefonen alias tabletten at dukke op med en Snapdragon 855 motor, 6 GB RAM  og 256 GB lager. Desuden er der et 11 megapixel kamera til selfies og video chat.

Microsoft vil uden tvivl tilpasse sin egen software til Surface Duo: Office pakken vil man f.eks. kunne udnytte med multitasking:

Så fungerer den ene skærm med Word, Excel og Powerpoint, mens den anden viser billeder, video konferencer, surfer på internet eller anvendes til e-mails i Outlook..

Da Duo kører med Android, vil Microsoft have adgang til et meget stort antal apps – inklusive spil, geografiske tjenester (Maps) og streaming tjeneste som YouTube….

Microsoft Surface Duo er en stor mobil eller en lille tablet. (Foto: Microsoft)

(Foto: Microsoft)

(Foto: Microsoft)

(Foto: Microsoft)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt socialt medie til de rejseglade