Dine næste hovedtelefoner er af kork

Lav din egen spillebule

(Foto: Unico)

I gamle dage var det helt almindeligt, at gutterne mødtes nede på den lokale grillbar for at hive i joysticks og hoppe og danse foran spillemaskiner for at score points eller banke modspillerne på farveskærmen.

I dag foregår arkadespil på en noget anderledes måde end i 1980’erne og 90’erne. Nu sker al action på mobiltelefonen, på pc’en eller på spillekonsollen foran hjemmets store tv.

Man kan dog bygge bro mellem de to verdener. Unico viser hvordan med sit nye NeoGeo MVSX Home Arcade System.

Nyheden er en tro kopi af den oprindelige NeoGeo spillemaskine, som sikkert står i kælderen på mange grillbarer, værtshuse eller kantiner i sportshaller.

(Foto: Unico)

Den nye version har naturligvis fået moderne digitalt indhold, men udseende, betjening og de fleste spil er den klassiske.

MVSX kommer i to versioner, der begge har 50 computerspil ombord. – både inden for action, find-and-shoot, krigsspil og sports-kategorierne.

Blandt spiltitlerne er klassikere sm ”Metal Slug”, ”The King of Fighters”, ”Fatal Fury” eller ”Samurai Showdown”. De kan vælges i enten “arcade” eller “home” version. Sidstnævnte er de samme, som kendes fra pc’er og spillekonsoller.

Den komplette Neo Geo maskine fylder ganske meget – som et mindre klædeskab. Målene er 145 gange 40 gange 49 centimeter.

Her er en oversigt over alle de klassiske videospil, der ligger klar på NeoGeo spillemaskinen. (Foto: Unico)

Heldigvis sidder al elektronikken i den øverste halvdel. Derfor kan man vælge en ”mini” udgave uden understel, så maskinen snildt kan anbringes på et bord.

Spillene vises på en17 tommers LCD fladskærm med HD+ opløsning – 1.280 gange 1.024 punkter. Den er stor nok til, at to eller flere mennesker kan følge med i alle detaljer.

Hvis fornemmelsen er for ”flad”, kan man slå NeoGeo om til at simulere, som om den havde et gammelt billedrør siddende i. Så bliver bevægelserne på skærmen langsommere, og billedet buer ude i siderne. Præcist som for 40-50 år siden.

En eller to spillere kan udfordre NeoGeo på samme tid. Der er to sæt controllere, og man  spiller mod hinanden eller mod maskinen.

NeoGEo MVSX Home Arcade System kommer på markedet til november. Den store udgave skal koste 500 US dollars eller ca. 3.200 kroner. Den ”halve” variant kan man få for 450 dollars…

(Foto: Unico)

Den komplette spillemaskine fylder godt op i landskabet. (Foto: Unico)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dine næste hovedtelefoner er af kork